sig hen[1]. Der fortælles, at Haralds Fostbroder, den grenlandske Lendermand Rane den vidfarle, bragte Efterretningen hjem om Harald Grenskes Død, og tillige, opmuntret ved en Drøm, i hvilken Kong Olaf Geirstada-Alf aabenbarede sig for ham, aabnede dennes Høj paa Geirstad i Forening med Svein Haakonssøn, som just laa der i Nærheden med tre Skibe paa sin Flugt fra Landet, og i stor Pengemangel. Svein skal, som det berettes, have faaet to Trediedele af de der gjemte Kostbarheder, og Rane kun en Trediedeel, men derforuden forlods nogle Klenodier, nemlig et Belte, en Kniv, en Guldring og Sværdet Bæsing; ved Ankomsten til Gudbrand Kulas Huus skal han have fundet Aasta liggende i haarde Smerter, da hun ej kunde føde, men efter hvad der i Drømmen var blevet ham aabenbaret skal han have lagt Beltet om hendes Liv, hvorved hun strax blev forløst med en Søn, der vandøstes af Rune, og af ham fik Navnet Olaf. At noget sandt ligger til Grund for denne, i sin nærværende Form saa fabelagtige, Beretning, synes ej at kunne betvivles. Det er i alle Fald meget rimeligt at Rane, ved Hjemkomsten til Norge fra Sverige, har landet ved Skiringssal i Nærheden af Geirstad, for derfra at drage op i Landet, enten til Grenland eller til det Sted, hvor Gudbrand boede, og det er tillige heel sandsynligt, at han derved kom til at støde sammen med Svein Haakonssøn, der just paa denne Tid flygtede til Sverige. Der fortælles tillige, at Gudbrand, Drengens Bedstefader, i Førstningen ej vilde opfostre Olaf, den ham nu forhadte Haralds Barn, men lod ham udsætte i et aabent, forfaldet Huus, indtil Rane viste ham, at der om Natten skinnede et underbart Lys over Huset: da skal han have erkjendt, at Drengen var bestemt til noget overordentligt, og have taget sig af ham med Kjærlighed. Beltet og Kniven skal Rane have givet Olaf i Tandgave, og noget senere Ringen og Sverdet[2].
- ↑ At Olaf fødtes om Sommeren, siges udtrykkeligt i Olaf Tr. Saga, Cap. 18; hans Festdag, den 30de Juli, angives og i Brev. Nidr. som hans Fødselsdag, se ovf. S. 316, Note. Hvor Gudbrand Kula boede, nævnes ej udtrykkeligt, man skulde snarest antage det at have været paa eller ved Ringerike, siden vi erfare at en af hans Døtre eller Datterdøtre var gift med Vebjørn paa Huseby ved Drammen, den anden med Thord paa Steig i Gudbrandsdalen, og Aasta selv først med Harald fra Grenland, hvilket antyder en Beliggenhed omtrent midt mellem Vestfold og Gudbrandsdalen. Den legend. Saga synes dog at forudsætte Gudbrandsdalen som hans egentlige Hjem, se nedf. S. 611.
- ↑ Dette fortælles i den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 15–18, og Flatøbogen (Fornm. S. I. S. 209–215). Den leg. Olafssaga lader Harald sende Aasta hjem til hendes Fader, førend han tiltræder den sidste Rejse til
sig i Rouen indtil 1015, at han kom til Norge om Høsten 1015, og døde 1030. Om Fordelingen af Begivenhederne under Olafs Regjering, saa vel som de nærmere Omstændigheder ved de enkelte Aar-Angivelser, vil der nedenfor, paa sine Steder blive talt.
Aarsagen til Briansslagets urigtige Forflyttelse 10 Aar tilbage, er det nu neppe
muligt at paavise. Man skulde næsten tænke paa en Fejllæsning af mxiv som miv.
