Da Efterretningen om denne Blodsudgydelse bragtes til Danmark af nogle raske Ynglinger, der vare undkomne fra London, samlede Kong Sven sine Høvdinger om sig, for at raadslaa om hvad der nu var at gjøre, og eenstemmigt besluttedes det at tage Hevn. I al Hast blev derfor en stor Hær og Flaade udrustet, og i Spidsen for den drog Sven over til England, hvor han landede i Northumberland. Forinden han foretog sig noget af Betydenhed, drog han dog over til Nordmandie, for at sikre sig Fredland og venskabelig Modtagelse her, hvilket ogsaa, merkeligt nok, fuldkommen lykkedes ham; Hertug Richard sluttede en Overeenskomst med ham derom[1]. Derpaa vendte han sine Vaaben mod de samme Egne, som Danehæren sidst havde hjemsøgt. Hvor meget mere Venskabet med Danerne end Hertugens Svogerskab med Ædhelred havde at betyde i Nordmannernes Øjne, viser sig deraf at den nordmanniske Greve Hugo, som Dronning Emma havde udnævnt til Befalingsmand i Exeter, der sandsynligviis hørte til hendes Livgeding, overlod Staden til Danerne, som plyndrede og ødelagde den[2]. En engelsk Hær samledes fra Hampshire og Wiltshire, men led et Nederlag ved Forræderi af den ovenfor omtalte Ealdormand Ælfric, der allerede forhen havde viist sig som Forræder, men hvilken Ædhelred dog med sin sædvanlige Svaghed havde taget til Naade igjen og atter indsat i hans Værdigheder. Efter at have hjemsøgt Wilton og Salisbury, vendte Sven tilbage til sine Skibe, og sejlede til Østangel, hvor han plyndrede og brændte Norwich (1004). I Østangel havde en dansk Mand, ved Navn Ulfketil eller Ulfkell Snilling[3], meest at lige; han maa tillige have staaet i stor Anseelse hos Kongen, siden han havde faaet dennes Datter til Egte. Ulfketil kom dog efter Raadslagning med Egnens Witan til den Overbeviisning, at det var bedst at tilkjøbe sig Fred af Danerne, der vare komne over dem, førend de havde samlet sine Stridskræfter. En Stilstand kom ogsaa istand, men Sven benyttede sig kun deraf til svigagtigt at overrumple og opbrænde Thetford. Da anstrengte Ulfketil sig til det yderste, samlede i Hast og hemmeligt en Hær, og angreb Danerne, just som de med deres Bytte vendte tilbage til Skibene. Havde Ulfketil haft en større Hær, vilde neppe
- ↑ Se Villjam af Jumièges V. 6, 7.
- ↑ Chron. Sax. ved 1003. Det viser sig ogsaa af hele Maaden, paa hvilken Villjam af Jumièges fortæller om Blodbadet 1002, at Nordmannernes Sympathier vare med Danerne.
- ↑ Tilnavnet Snilling forekommer i oldn. Skrifter, se Olaf den helt. Saga, Cap. 32.
Villjam af Jumièges, IV. 6. Jvfr. et, skjønt mistænkeligt Brev af Ædhelred, dat. 1004, Kemble, Cod. Dipl. No. 709. At Sigvalde Jarl virkelig blev dræbt i England, sees af Encomium Emmæ reginæ (Langebeks Scr. rer. Dan. II. S. 475), hvor det heder at Thorkell (den høje) drog til England for at hevne sin Broders Drab; da nu hans anden Broder Heming paa den Tid endnu levede, (se nedf.) maa den dræbte Broder have været Sigvalde.
