være ham underordnet[1]. Nu derimod var han ej alene i Besiddelse af hele Danmark, men ogsaa af det sydlige Norge; Erik Jarl, Norges mægtigste Høvding, var tillige for en Deel af sine Besiddelser hans Vasal, og som Sviakongen Olafs Stiffader kunde han vel og gjøre Regning paa Understøttelse fra denne. England var overfyldt af Daner, der endog tildeels omgave Kong Ædhelreds Person og beklædte“de højeste Embeder. Ædhelred var selv en svag og lidet anseet Mand. Omstændighederne vare derfor Sven særdeles gunstige, og vi se ham ogsaa, strax efter hiin Sejr, at benytte sig af dem.
Der synes imidlertid tillige at have været andre danske Høvdinger, som paa egen Haand, uden at virke i Forening med Sven, bekrigede England. De engelske Annaler omtale saaledes en dansk Hær, som endnu i Aaret 999 opholdt sig i England, men i Aaret 1000, da Ædhelred gjorde nogle Anstrengelser for at forsvare sit Rige, trak sig tilbage til Nordmandie, hvor den, uanseet Ædhelreds Svogerskabs-Forbindelse med Hertug Richard, vistnok, ligesom Sven kort efter, havde Fredland[2]. Blandt dens Anførere have maaske ej faa været Jomsvikinger, af hvilke vi strax efter finde enkelte udtrykkelig nævnte[3]. Et Angreb, som man neppe kan tillægge andre end Jomsvikingerne, omtales allerede i Aaret 1001. I dette Aar, siges der i de samtidige Beretninger, voldtes megen Ufred i England ved en Skibshær, som herjede og brændte overalt, saa at de engang kom lige til Ædhelingaden, hvor Indbyggerne af Hampshire kom dem imøde og kæmpede med dem; skjønt Englænderne kun tabte 81 Mand, og Danerne langt flere, sejrede dog disse, og fortsatte deres Vej mod Vesten lige til Devonshire. Palnig eller Palne, en fornem dansk Mand, som var gift med Kong Svens Syster Gunnhild, men nu stod i Ædhelreds Tjeneste, kom dem imøde, og stillede alle de Skibe, han havde kunnet samle, til deres Raadighed. Palne havde i sin Tid været stillet som Gissel for at styrke Fredsslutningen, rimeligviis den af 994, men havde antaget Christendommen, svoret Ædhelred Troskabs-Ed, og af ham modtaget rige Gaver og Forleninger. Hvis han, hvad man maaske af Navnet kunde flytte, hørte til den gaadefulde Palne-Tokes Æt, har han vel blandt Høvdingerne for hiin Vikingeskare fundet flere gamle Frænder, Venner og Bekjendte fra
- ↑ Se ovenfor S. 241.
- ↑ Chron. Saxon. ved Aar 1000. Villjam af Jumiéges, V. 7.
- ↑ Nemlig Heming, Sigvalde Jarls Broder og sidenefter tillige hans anden Broder Thorkell den høje. At den af os oftere omtalte Thorgils Sprakalegg, Styrbjørns Søn, paa denne Tid maa have fremstaaet med Fordringer paa Jomsborg, maaske og paa andre Dele af Danmark (nemlig Thyres Besiddelser i Fyn, Falster og Bornholm) og at han paa en eller anden Maade kan have været Aarsag til, at vi nu finde Jomsvikingerne beskjeftigede,i Vesten, er heel sandsynligt. Se nedenfor S. 470, 473;, 477.
