En saadan Kvinde maatte naturligviis anse Hevn for den første og helligste Pligt, og da hun ej vidste noget om alle de Foranstaltninger, Barde havde truffet, blev hun ganske utaalmodig. En Morgen, da der skulde spises Dagverd, paatog hun sig selv at skifte Mad til sine Sønner. Hun kom med en heel Oxebov, og deelte den i tre Stykker, et til hver af dem. Da de forundrede sig over denne Ødselhed, sagde hun: „eders Broder Hall blev deelt i større Dele, uden at I undredes derover“. Hun lagde for hver af dem en Steen ved Kjødet. Paa deres Spørgsmaal, hvad dette skulde betyde, svarede hun: „dette passer sig bedst for eder, der selv ikke ere bedre end Steen, siden I ej tør hevne eders ypperlige Broder, og vanslægte saaledes fra eders Æt“. Da sprang de op, løb til sine Heste, og rede afsted. Thurid vilde selv følge med, og begav sig virkelig paa Vejen, men Varde, som nødig vilde have hende med, bad hendes Følgesvende at spende Sadelgjorden saa løst paa hendes Hest, at hun ved at ride over en Bæk maatte glide af, uden dog at komme til Skade; det skede, og hun maatte derfor vende hjem igjen. Barde, hans Brødre og hele det øvrige Følge rede nu over Fjeldhejden, den siden efter saakaldte Tvidøgra eller To-Dages-Højden, ned til Borgarfjorden, og det lykkedes Varde der at dræbe Gisle, den samme, som havde fornærmet ham paa forrige Thing. Bardes Ledsagere vilde at man skulde dræbe endnu flere, og meente at det var lidet at rejse saa lang Vej for, naar man ej skulde faa fældt mere end en Fiende; men Varde, som vidste at deres Fiender strax vilde samle sig og forfølge dem, foretrak efter sin Fosterfaders kloge Raad heller at oppebie dem oppe paa Hejden, hvor nogle Fjeldvand dannede et Pas, der var let at forsvare for Færre mod Flere. Han havde heller ikke gjettet fejl; de stridbareste Mænd i Heredet samlede sig, satte efter dem, og indhentede dem ved hine Fjeldvand, hvor det nu kom til en meget hidsig og blodig Kamp, bekjendt i Islands Aarbøger under Navnet Heidarvig eller Hejde-Kampen. Barde udmerkede sig især ved sin Tapperhed, og fik efter den Tid Tilnavnet Viga-Barde. Efter at 8 vare faldne af Borgfjordingernes og tre af Videdølingernes Flok, ophørte Striden, og Varde drog videre. Illuge den svarte kom siden til og vilde sætte efter ham, men blev ved det indtrædende Mørke nødt til at vende om igjen. Det lykkedes siden Snorre Gode at bringe et fuldstændigt Forlig istand, saaledes at de fleste Drab gik op imod hinanden, og Barde selv et Par Aar drog udenlands. Da han kom tilbage, egtede han Snorre Godes Datter Aud, og rejste siden med hende til Norge. Her blev han uenig med hende, skiltes fra hende, og drog til Constantinopel, hvor han tog Tjeneste blandt Væringerne, og skal omsider være falden i et Slag[1].
- ↑ Se Heidarviga-Saga. Tiden, naar disse Begivenheder foregik, angives for-
