men dette hindrede dog ikke Kleppjarns Broder Haareks Sønner, der just opholdt sig i Norge, fra at søge Hevn over en af Snorre Godes Paarørende. Det lykkedes imidlertid denne at undkomme ved Hjelp af den raske Hall, en Søn af Olaf Paa-s storsindede Datter Thurid. De vendte derfor deres Vrede mod Hall, overraskede ham, just som han skulde sejle ud til Island, paa Øen Folskn (Storfosen) udenfor Throndhjemsfjorden, og dræbte ham. Hans Stalbroder Thorgils tog vare paa hans Gods, og forbød ved Hjemkomsten til Island sine Skibsfolk paa det strengeligste at tale om det Forefaldne. Først paa næste Althing berettede han Halls Fader Gudmund Sønnens Drab, og angav som Grund til sin lange Taushed derom, at Sagen kunde have slemme Følger nok, om den ej blev bekjendt før. Gudmunds Søn, den forhen omtalte Barde, gav ham Ret, og tilbød ham for hans Umag Halls Gods. Thorgils vilde dog ej tage derimod, og sagde at han nok selv kunde behøve det, inden denne Sag var endt, men Varde paastod at han idet mindste skulde have Halvdelen, og derved blev det. Gudmund tog sig Sønnens Død saa nær, at han døde en Maaned efter sin Hjemkomst. Da Varde, som nu var den ældste af hans Sønner, en Stund efter vilde sætte sig i hans Højsæde, gav hans Moder Thurid ham en dygtig Kindhest, og bød ham at pakke sig bort fra Halls Sæde, saa længe han ej havde hevnet ham. Barde erkjendte at hun havde Ret, og begyndte at tænke paa Eftermaalet. Haareks Sønner vare paa Vejen fra Norge omkomne under Jylland: Barde henvendte sig derfor til Haarek selv paa næste Althing om Bøder, men denne undskyldte sig med at han havde overdraget alle sine Ejendomme til sin Broder Kleppjarn. Bedre gik det ej paa andet og tredie Thing; paa det sidste fremstod endog en af Borgfjordingerne, og haanede Varde. Nu beredte han sig med sin Fosterfader Thorarins Hjelp hemmeligt til at skaffe sig Ret ved Sverdet. Han red om i Videdalen, hvor han boede, og i de nærmeste Hereder, for at sikre sig dygtige Mænds Bistand, hvilket ogsaa lykkedes ham, og der aftaltes et stort Tog, der skulde foretages over Fjeldhejden mellem Nordlandet og Sønderlandet ned til de øverste Gaarde i Borgarfjorden i Nærheden af Gilsbakke, for her at fælde en eller anden Høvding. Imidlertid begyndte Bardes Moder Thurid at finde Tiden for lang. Hun havde stedse udmerket sig ved sin heftige og voldsomme Charakteer. Førend hun blev gift med Gudmund, Bardes Fader, havde hun været gift med en Nordmand, som hun ej elskede, men kun tog ifølge sin Fader Olaf Paas Overtalelser; efter en kort Tids Forløb blev han ogsaa ked af hende, og vilde rejse tilbage til Norge fra hende og sit spæde Barn, men hun passede paa, førend han endnu havde forladt den sidste Udhavn, sneg sig ombord i Skibet, tog hans ypperlige Sverd, og lagde Barnet i dets Sted hos ham[1].
- ↑ Se Laxdøla Saga, Cap. 30.
