Søndagen den 2den September 1110 drog han hjemmefra[1], efterat han først havde ladet bolde Messe, og spiist Dagverd. Paa Kirkebø hørtes ligeledes Messe. De toge Vejen nordenfor Eyjafjeldsjøklen, rejste baade Dag og Nat, og kom om Mandagen ved Middagstid til Trehyrningsfjeldet ovenfor Markarfljot, hvor de øvrige Sammensvorne indfandt sig. De stevnede derfra alle i een Flok, omtrent hundrede Mand sterke, ned til Bergthorshval, hvor de kom før Nattetid, men bandt sin Hest i et nærliggende Dalføre og skjulte sig der, indtil det led længer ud paa Aftenen. Helge og Grim, Njaals Sønner, havde rejst bort til en Gaard, hvor deres Børn opfostredes, og agtede at blive der om Natten, men da nogle omvandrende Koner fortalte at de havde seet Sigfussønnerne og flere med dem ride fuldt bevæbnede henimod Trehyrningen, forstode de strax at Flose var kommen østenfra, og skyndte sig hjem, hvor de indtraf endnu førend Natverden var til Ende. Ogsaa Huusfruen Bergthora maa have faaet Nys om den truende Fare, da hun bad sine Tjenestefolk vælge hvad Mad de selv ønskede, siden det nok var den sidste Aften, hun gav dem Mad. Njaal sagde at man ej skulde gaa til Sængs, men tage sig vel i vare. Han selv, hans Sønner, Kaare og alle Mænd paa Gaarden stillede sig udenfor, omtrent 30 Mand sterke. Da den belejlige Tid kom, lod Flose sine Mænd i sluttet Trop langsomt nærme sig Gaarden. „Staa de udenfor“, sagde
- ↑ Tidsregningen har her, som sædvanligt, sine Vanskeligheder. Imidlertid er der dog her den Fordeel, at man har et bestemt Punkt at regne fra, nemlig Briansslaget paa Irland, hvorom nedenfor; Aaret, da dette holdtes, nemlig 1014, kjendes af de irske Annaler, medens vi af Njaalssaga erfare, at Njaals Indebrænding indtraf tre Vintre i Forvejen, altsaa 1011. De islandske Annaler angive for Njaalsbranden 1009 og 1010, men da deres Angivelser i disse tidligere Aarhundreder ej ere at lide paa, og fornemmelig i Begyndelsen af det 11te indeholde mange Urigtigheder, maa den ovenanførte, der grunder sig paa Sammenligning af de sikreste Kilder, have Fortrinet. Hvad Dagen angaar, da Flose tiltraadte Toget, stemme alle Haandskr. af Njaalssaga i at nævne en Søndag, men forresten angive nogle den til 6, andre 8 Uger før Vinterdag. Da det dog tillige heder at Flose udtrykkeligt bestemte at Toget ej skulde foregaa, førend efter at Markarbejdet for Sommeren var over, synes det neppe rimeligt at man allerede skulde have sat sig i Bevægelse 14 Dage før den angivne Tid, eller den 19de August, naar man ej var kommen hjem fra Thinget før sidst i Juni eller først i Juli. Vi antage saaledes 6 Uger som den rette Angivelse; og da Vinterdag i 1011 indtraf den 13de Oktober, bliver den 6te Søndag i Forvejen den 2den Septbr.; Natten, da Branden skede, bliver altsaa mellem 3die og 4de Septbr. 1011. – Af Begivenhederne før Njaalsbranden kjendes kun med nogenlunde Vished Tiden for Femterdommens Oprettelse, der vistnok i Njaals Saga sattes før Christendommens Opførelse, men dog, hvad ogsaa Are Frode (Islendingabok Cap. 8) udtrykkeligt angiver, først fandt Sted i Skaftes Lovsigemandstid, altsaa ikke førend 1003, men neppe heller senere end 1004. Høskuld maa være bleven dræbt Vaaren 1011, hans Fader Thraain omkring 990, se ovf. S. 196, Note.
