Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
17
Forbund mellem Haakon, Tryggve og Gudrød.

paa Grønland, siden hans Søn Harald sendtes til Opfostring der[1]. Tryggves og Gudrøds Bedrifter omtales ikke. Sandsynligviis have vel ogsaa disse tilbragt de fleste Somre paa Vikingetog.

Fælles Fare og Fordeel maatte nødvendigviis tilsige Haakon, Tryggve og Gudrød at søge hverandres Venskab. En Høst, vistnok samme Høst, Sigurd blev dræbt, drog Jarlen til Oplandene, og der mødte ham efter Aftale saavel Tryggve og Gudrød, som Dalegudbrand. De sad længe, fortælles der, og talte hemmeligt med hinanden; saa meget kom op, at de havde forbundet sig til at være hinandens Venner, og dermed hævedes Mødet, idet de droge hver til sit[2]. Forbundet havde imidlertid ikke den tilsigtede Virkning for Tryggve og Gudrød: det tjente kun til at fremskynde deres Død. Thi deres Fiender, Gunnhild og hendes Sønner, bleve nu saa meget mere mistænkelige, da de gjettede, hvad der vist ogsaa forholdt sig rigtigt, at de fire Høvdingers Forbund gik ud paa intet mindre, end at skille dem ved Land og Rige; og de besluttede derfor at komme dem i Forkjøbet[3]. Efter mange Samtaler og Overlægninger mellem Moder og Sønner bleve de endelig enige om følgende List. Ved Vaarens Begyndelse bekjendtgjorde Harald og hans Broder Gudrød, at de til Sommeren agtede sig i Viking enten vestover eller i Østerveg. De samlede Folk, gjorde deres Skibe sejlfærdige, og udrustede sig forøvrigt som sædvanligt. Ved deres Afskeds-Gilde – det skal have staaet hos en fornem Mand i Sogn[4] – blev der drukket sterkt. Man fornøjede sig paa de Tider ofte i Drikkelag ved at sammenligne anseede Mænd med hinanden, og ikke sjælden opstod der Slagsmaal, naar enhver forsvarede fine Venner, og Sammenligningen blev for nærgaaende. Saaledes gik det ogsaa her. Haralds og Gudrøds Mænd begyndte tilsidst at opstille deres Herrer mod hinanden. Harald og Gudrød selv blandede sig i Ordstriden, og ingen af dem vilde erkjende sig for ringere end den anden. Det ene Ord tog det andet. Tilsidst greb man paa begge Sider til Vaaben, og det vilde være kommet til Kamp, hvis ikke forstandige og ædrue

  1. Olaf den helliges Saga, Cap. 11.
  2. I Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tryggvessøns Saga heder det paa dette Sted, at Mødet holdtes mellem Tryggve, Haakon, Harald Grønske (der er forvexlet med Gudrød), og Guldharald, Knut Dane-Aasts Søn, der er forvexlet med Gudbrand, aabenbart kun ved en Læsefejl Dana-Gullharaldr f. Dala-Guðbrandr.
  3. Efter Odd Munk blotede Gunnhild til Guderne, for at faa vide, hvad de fire Fyrster havde talt om, og fik den Frett, at det gjaldt hendes Sønner.
  4. Dette siges, uvist med hvad Hjemmel, hos Odd Munk. Det er imidlertid heel rimeligt, at Gildet virkelig stod i Sogn. Dette Gilde kaldtes brautfaraöl (Bortferds-Øl) og et saadant synes altid at have fundet Sted før Udfarten.