brandsdalen, hvor der paa denne Tid atter omtales en Dale-Gudbrand, eller Ætling af den gamle gudbrandsdalske Hersefamilie som Høvding men neppe uden, idetmindste i Navnet, at staa under en Konges, og i saa Fald snarest Tryggves, Overherredømme[1]. Det samme var rimeligviis Tilfældet med de øvrige oplandske Konger af Harald Haarfagres Æt, blandt hvilke der paa denne Tid udtrykkelig nævnes idetmindste trende, nemlig Halfdan, en Søn af Sigurd Rise, der tilligemed sine Fuldbrødre Snefrids Sønner, fik Hadafylke, men synes at have overlevet dem alle; og Dag og Agnar, Sønner af Haralds og Alfhilds Søn Ring, hvilken tilligemed sine Brødre havde faaet Hedemarken og Gudbrandsdalen[2]. De have dog snarere kun været anseede og mægtige Godsejere, end udøvet noget Herredømme. Baade Tryggve og Gudrød vare gifte med anseede Kvinder. Tryggves Hustru var, som ovenfor omtalt, Aastrid, en Datter af Erik Bjodaskalle, der boede paa en Gaard ved Navn Ofrestad paa Oplandene[3], af hvilken Omstændighed man vel ogsaa kan slutte sig til Tryggves Indflydelse i hine Egne. Erik var en Søn af Vikinge-Kaare, og saaledes beslægtet med mægtige Ætter saavel paa Vors, som paa Island[4]. Hvad Gudrøds Hustru hed, nævnes ej, sandsynligviis har hun haft hjemme
- ↑ Smaakonger paa Oplandene af Haralds Æt, men som ikke ansees mægtige nok til at nævnes udtrykkeligt, omtales hos Odd Munk Cap. 19. Om Dale-Gudbrands Herse-Æt se 1 B. S. 338. En Dale-Gudbrand fældtes af Harald Haarfagre 860, se ovf. 1 B. S. 466. Gudbrandsdalene tilfaldt senere Haralds Sønner med Alfhild, dog vel kun som etslags Overkonger, se ovf. 1 B. S. 585.
- ↑ Se ovf. 1 B. S. 582–586, jevnfør Olaf den helliges Saga Cap 186, hvoraf man ser at Ring Dagssøn, Konge paa Oplandene omkring 1016, var en Søn af Kong Dag, Søn af Ring, Søn af Harald. Dette gjentages ogsaa i Eymunds Thaatt Cap. 1, og heraf sees det, at Dag Ringssøn maa have været samtidig med Erikssønnerne. Sigurd Syrs, Olaf den helliges Stiffaders, Herkomst er bekjendt, hans Fader Halfdan, Sigurd Rises Søn, maa have levet henved 960. Eymunds Thaatt nævner som samtidig med Ring Dagssøn Ragnar, Søn af Agnar, Ragnar Rykkils Søns Ragnar Rykkil, saa vel som Ring, var Harald Haarfagres Sønner. Man ser forresten heraf, at der paa Oplandene egentlig kun var tre af Haralds Linjer tilbage eller i Besiddelse af nogen Magt, den snefridske, der havde meest at sige i Hadafylke, og den alfhildske paa Hedemarken, og endelig den svanhildske (nedstammende fra Olaf, Bjørn og Sigtrygg), der var den mægtigste af dem alle, og besad Raumafylke, men nu egentlig hørte hjemme i Viken, og repræsenteredes af Tryggve og Gudrød.
- ↑ Om Ofrestad se nedf.
- ↑ Om Erik og hans Slægtskab se ovf. 1 B. S. 577, 771.
ret meget yngre end Tryggve, siden det heder, at han havde været til Opfostring hos ham (Olaf den helliges Saga Cap 11).
