ste Antal Skibe, og, som vi have seet, nærede det Haab, at Ormen vilde blive ham til Deel, lagde sig lige for Olaf. Den svenske Konge lagde sig til højre, Erik Jarl til venstre. Erik havde, som sædvanligt, sit store og sterke Skib Jærnbarden. Hans Folk bestode for en stor Deel af Nordmænd, der havde fulgt ham i Landflygtighed. Paa hans Skib vare ogsaa Islændingerne Skule, Søn af Thorstein Egilssøn paa Borg og Vigfus Vigaglums Søn[1]; fremdeles, i det mindste senere hen, Jomsvikingen Thorkell høje, Sigvalde Jarls Broder, der i Jomsvikingeslaget havde staaet fiendtligt over for ham, men nu, forbunden med ham ved fælles Interesser, sluttede sig til ham heller end til Kong Sven. Sigvalde selv skal ikke have deeltaget i Kampen, men holdt sig dog nærmest ved Erik Jarl[2]; da vi finde hans egen Broder Thorkell ombord hos denne, kan man neppe antage andet end at han nu og da har understøttet ham. Da Kong Olaf Tryggvessøn saa Fienderne rejse deres Merker, spurgte han sine Mænd: „hvilken Høvding have vi her lige for os – „Kong Sven med Danehæren“, var Svaret. Da sagde han: „for dem ræddes vi ej; aldrig sejrede Daner over Nordmænd, og heller ikke skulle de overvinde os idag. Men hvilken Høvding tilhøre de Merker der udenfor til højre?“ – Man sagde at det var Kong Olaf svenske med Sviarnes Hær. „Sviarne“, svarede Olaf, „finde det vist behageligere at sidde hjemme og flikke sine Blotboller, end at møde eders
- ↑ Odd Munk, Cap. 68, og efter ham Olaf Tryggv. Saga nævner ogsaa Islændingen Torve Valbrandssøn; men hvis dette ej er en Sønnesøn af den, der levede paa Hørds og Tange-Odds Tid (se Hørds og Hønsethores Sagaer), maa Angivelsen være urigtig.
- ↑ Saavel Olaf Tryggv. Saga som Odd Munk anføre et Vers af Skule Thorsteinssøn, hvori han omtaler Sigvalde som deeltagende i Kampen tilligemed Eriks (nemlig: „jeg fulgte i min Ungdom Frisernes Koer (Erik) og Sigvalde i Kampen udenfor Svoldrs Munding“). Men da det for øvrigt heder, at han laa uvirksom, i det mindste for det første, og at han kun lidet nævnes som deeltagende i Slaget, er det sandsynligst, at han kun underhaanden har understøttet Erik, rimeligviis især med friske Tropper; dette viser sig og deraf, at hans egen Broder, og sandsynligviis ogsaa flere Jomsvikinger, vare ombord paa Eriks Skib.
Død, og skjønt Hallfred ej var Øjevidne til Kampen, maa hans Vidnesbyrd dog sættes øverst som samtidigt. Hallarstein levede, som oven anført, et Par Generationer senere, men havde dog Adgang til at tale i det mindste med Thorkell Dyrdil der deeltog i Kampen, og hans Udsagn ere derfor saa godt som samtidige. En tredie Skald, hvis Vers anføres, er en Halldor uchristne, der havde digtet et Kvad om Erik Jarl: hans Tilnavn viser, at han var samtidig med denne, men at han dog maa have levet paa en Tid da Hedendommen allerede var sjældnere. Et enkelt Vers og et enkelt Udsagn anføres af Skule Thorsteinssøn, der stred paa Jærnbarden, og endelig et Vers af Eriks Skald Thord Kolbeinssøn. Alle disse Hjemmelsmand maa ansees paalidelige. Endelig omtaler Odd en vis Sote Skald. I vor Fremstilling have vi fornemmelig fulgt Snorre og Olaf Tryggv. Saga, med stadigt Hensyn til Versene.
