Flaade hos sig, og saaledes nødvendigviis maatte bukke under for et Angreb af hele den fiendtlige Styrke. Vi ville nu se, hvor vel han udførte dette Hverv. Sigvaldes Hustru Aastrid skal Natten før Olafs Afrejse fra Vendland have advaret denne for den truende Fare, men han vilde ikke lytte til hendes Advarsler, og stolede sikkert paa Sigvalde, som han kaldte sin Ven; desuden, sagde han, vilde han ej engang, om hendes Mistanke virkelig var grundet, undgaa at støde sammen med sine Fiender, da Gud nok havde Magten til at give den Riget, han vilde. Hun skal derpaa have tilbudt ham Hjelp til at undfly fra Kampen, om det behøvedes, og dette Tilbud skal han have modtaget[1]. Ellers viser det sig af Olafs hele Færd ved denne Lejlighed, at han heller søgte Faren end undgik den, deels fordi hans krigerske Æresfølelse ikke tillod ham at undgaa en Kamp, endog mod afgjort Overmagt, deels fordi hans sværmerske Tillid til Forsynet neppe endog gav den Tanke Rum hos ham, at han ej tilsidst skulde sejre over Modstandere, af hvilke de fleste vare Hedninger. Det var derfor en let Sag for Sigvalde at lokke ham i Snaren.
Den 9de September[2] i Aaret 1000 var den Dag, paa hvilken Olaf stred sin sidste, evigt mindeværdige, Heltekamp. Del var en smuk Dag, med klart Solskin, og der blæste kun en ubetydelig Vind. De forenede Fyrster, Sven, Olaf svenske og Erik Jarl, havde lagt sig med deres Flaade i den saakaldte Svoldr-Havn eller Svoldr-Strøm, d. e. den til Greifswalde indgaaende Fjord mellem Rügen og Peene-Mundingen, og indenfor en liden Ø, der ligeledes i vore Sagaer kaldes Svoldr, og sandsynligviis er en af de tre smaa Øer Stubber Bank, Rüden, eller Greifswalder Oie, skjønt rigtignok Kysten og Øerne mellem Oderflodens Udløb eg Rügen i de senere Aarhundreder skal have undergaaet saa mange Forandringer, at det endog er uvist, hvor vidt Øen Svoldr i vore Dage er til[3]. Antallet af de Skibe, enhver af de forenede Fyrster havde med sig, angives forskjelligt. Den
- ↑ Beretningen (Olaf Tr. Saga, Cap. 246) er naturligviis heel problematisk, især da den øjensynligt staar i Sammenhæng med Sagnene om Olafs senere Frelse fra Slaget. Men usandsynligt er det dog ej, at Aastrid har søgt at staa ham bi.
- ↑ Den 9de Septbr. angives saavel i Olaf Tr. Saga, Cap. 256, som det hos Langebek Scr. II. 514 meddeelte Nekrologium. Odd Munk (Cap. 71) nævner lode eller 11te September, Kristnisaga 10de.
- ↑ Om Beliggenheden af denne Havn, hvilken ogsaa Saxo omtaler (XIV. B. S. 874, 875) som Portus Svaldensis, se især Petersen om de Danskes Toge til Venden, i Ann. f. Nordisk Oldk. 1836 S. 2:32. Greisswalder Øie kaldtes i ældre Tider,
