Vendland, har dette vistnok kun været som Efterladenskab efter Styrbjørn, hendes første Mand. Tabet af alle disse Besiddelser, hvilke, for saa vidt de laa i Danmark, maa have været inddragne af Kong Sven[1], kunde ej være Thyre ligegyldigt, især da hun skal have været af en stolt og overmodig Charakteer[2]. Hun klagede derfor idelig, endog med Taarer, for Kong Olaf, over at maatte undvære Indtægterne af sine Godser, og over at hun ikke havde nogen saadan Livgeding, som det sømmede en Dronning at have[3]. Hun bad ham paa det indstændigste om at gjøre et Tog til Danmark og Vendland, for at skaffe hende Erstatning for et saa stort Afsavn. Hertil kommer og endnu en Omstændighed, som ikke udtrykkeligt omtales i Oldskrifterne, men som dog visselig endnu mere har ansporet hende til at faa et saadant Tog istand. Hendes og Styrbjørns Søn, Thorgils Sprakalegg, maa paa denne Tid have naaet Ynglings-Alderen[4]. Som Styrbjørns Arving maatte han have Fordring paa Jomsborg eller idet mindste en Deel af dets Distrikt, men Jomsborg var nu i Sigvalde Jarls Besiddelse, og naar Thyre, hvad der ej var mere end rimeligt, ønskede at skaffe sin Søn det tilbage, kunde dette ikke ske paa anden Maade, end derved at Olaf, benyttende sig af sit ældre Bekjendtskab med Boleslav, og dertil understøttet af en betydelig Krigsmagt, aabnede Underhandlinger med denne. For øvrigt maatte Thorgils Sprakalegg i flere Henseender være Kong Sven og hans Hustru Sigrid Storraade modbydelig. Thi deels er det, som vi ovenfor have antydet, højst sandsynligt, at Kong Harald Gormssøn havde bestemt ham til sin Eftermand, og at han saaledes havde Fordringer paa Danmark[5]; deels er det vist, at han som Styrbjørns Søn maatte være en Prætendent til Sveriges Krone, og saaledes en Medbejler af Sigrids Søn Olaf, hvis Fader Erik Sejrsæl desuden havde fældet Styrbjørn, en Daad, der endnu ikke var hevnet. Sandsynligviis sigtes der oprindeligen især til den Bistand, Thyrke ønskede at skaffe Thorgils Sprakalegg, naar enkelte af Sagaerne lade hende forestille Olaf, at Kong Boleslav var en saa god Ven af ham, at han vistnok strax, naar de mødtes, vilde efterkomme hans Begjæring.
Et Tog, som det, hvortil Thyre opfordrede sin Mand, maatte altsaa, efter hvad der nu er viist, nærmest ansees rettet mod Kong Sven i Danmark. Derfor siger ogsaa Mag. Adam af Bremen udtrykkeligt, at Thyre
- ↑ Dette ligger tydeligt i de nys anførte Ord, at Sven holdt hendes Medgift eller Livgeding tilbage.
- ↑ Mag. Adam kalder hende, som allerede ovenfor (S. 314) anført, en overmodig Kvinde (superbissima).
- ↑ Olaf Tryggv. Saga, Cap. 230. Snorre, Cap. 100.
- ↑ Thorgils maa, som ovenfor anført (S. 102) være fød ved 980, snarere lidt før, og hans Søn Ulf Jarl neppe efter 999.
- ↑ Se ovenfor S. 101.
