Paa en vis Maade kan man næsten sige, at han, i det mindste i Islændingernes Fortællinger, ganske fordunkler Olaf den hellige. Thi, som det beder, „han lagde Grundvolden til den hellige Christendom, og stundede med Nidkjærhed efter at lære os Guds Bud og saaledes at indbyde os til den evige Salighed; han var vor Konge med Hensyn til sit Herredømme og sin Storhed, men vor Biskop i sin Prædiken; han kan og retteligen kaldes en Christendoms Apostel over Norge og dets Underlande, og tro vi fuldt og fast, at det skyldes hans Forbønner, at denne Deel af Nordhalven har faaet den blomstrende Straale, og den faste Støtte og Styrker (St. Olaf) til at opbygge den Bygning, der af Kong Olaf Tryggvessøn var saa skjønt formet og heldigt grundlagt[1]“.
Imidlertid nærmede sig Øjeblikket, da Olafs betydningsfulde, men kortvarige Rolle skulde være spillet til Ende, og han selv, som et glimrende Meteor, skulde forsvinde ligesaa pludseligt, som han havde viist sig. Anledningen dertil var hans Giftermaal med Thyre Haraldsdatter; Aarsagen var det Had, der forenede alle de øvrige Nordens Fyrster imod ham.
Thyre havde, som det ovenfor er berettet, før eller ved sit første Giftermaal med Styrbjørn faaet af sin Fader Harald store Ejendomme i Fyen, Falster og Bornholm[2]. Hun havde som Enke opholdt sig paa dem, indtil hendes Broder Kong Sven endelig tænkte paa at gjøre Alvor af den med Kong Boleslav sluttede Overeenskomst, ifølge hvilken denne skulde faa Thyre til Egte, ligesom Sven havde egtet hans Syster Gunnhild, altsammen paa de Betingelser, at Thyres Ejendomme i Danmark skulde overdrages Gunnhild, mod at Thyre fik tilsvarende Besiddelser i Vendland som Tilgave eller Livgeding. Men da Giftermaalet ej kom istand, og Sven desuden allerede før den Tid havde forskudt Gunnhild, er det heller ikke sandsynligt, at det her nævnte Bytte af Ejendomme fandt Sted. Thyre ejede vistnok endnu ved sit Giftermaal med Olaf hine Godser i Danmark, og det er derfor neppe rigtigt, naar det i flere af vore Sagaer heder, at hendes Besiddelser, da hun egtede Olaf, laa i Vendland[3]; eller om hun havde Besiddelser i
- ↑ Slutnings-Ordene af den egentlige Olaf Tryggv. Saga, Fornm. Sögur. III. S. 173.
- ↑ Se ovenfor S. 311.
- ↑ Dette siges i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 230, hos Snorre, Cap. 100. Odd Munk (Cap. 59) nævner om Ejendomme baade i Danmark og i Vendland, men siger dog, at det var Kong Sven, der skulde udbetale hende Erstatningen. Ágrip (Cap. 17) nævner alene Søen, som den, der indesad med hendes retmæssige Gods. Hist. Norv. fol. 10 a. siger at Sven havde givet Thyre hele Sjæland til Medgift, men holdt det tilbage og vilde ej lade hende faa det.
