Vilkaar, at et prægtigt Thorshov, der stod paa Gaarden, maatte forblive urørt. Men aldrig saasnart var Finn kommen hjem, førend han i største Vrede begav sig til Hovet, rev Gudebillederne ned, tog alle Kostbarheder af dem, og førte Thorsbilledet med sig til Kongen, i hvis Paasyn han opbrændte det og lod Hunde fortære Asken. Hele Fortællingen, der tildeels falder idet løjerlige, har et fuldkommen legendarisk Præg[1]. Man fortalte ogsaa om at Olaf skulde have aabenbaret sig i Drømme for en anseet Islænding, der led af Spedalskhed, og have lovet ham Helbredelse, hvis han vilde antage Christendommen og bygge en Kirke; hvilket skede, og belønnedes, som Olaf havde lovet[2]. Kongens Morbroder Thorkell Dyrdill og Biskop Sigurd skulle til forskjellige Tider have seet Guds Engler ledsage ham og samtale med ham, og, merkeligt nok, omtales dette af Skalden Hallarstein, der kun levede i den anden Generation efter Olafs Død; allerede da var Sagnet altsaa til[3]. Et Sagn om Olaf, der ligeledes maa regnes blandt de æventyrlige, men for øvrigt er meget godt fortalt og tiltrækkende at læse, handler om hvorledes han prøvede Idrætter med den unge Thrønder Eindride Ilbreid, der, hvis han blev overvunden, skulde lade sig døbe; naturligviis kommer Eindride tilkort, og bliver døbt, dog kun efter at Olaf har udført i det mindste eet Jærtejn. Blandt de Prøver, der nævnes, er ogsaa een, hvor de vise deres Færdighed i Bueskydning: Olaf skyder her en Tavlbrikke af Hovedet paa hans Systersøn, men Eindride, der elskede denne Dreng overordentligt, vægrer sig ved at gjøre det samme, og erklærer sig heller overvunden. Her har Sagaen optaget det samme Træk, der allerede forekommer i Sagnet om Egil, Valunds Broder og om Palne-Toke[4]. Og ikke nok med, at der gives Legender om Olaf Tryggvessøn; der fortælles ogsaa Æventyr, hvori han er den egentlige styrende og frelsende Magt
- ↑ Olaf Tryggv. Saga, Cap. 227.
- ↑ Olaf Tr. S. Cap. 238–241, jvfr. Rekstefja B. 29–31. Odd, 47. Paa alle tre Steder fortælles og om at Olaf, for at helbrede Thorkell Dyrdill for hans Forfængelighed, styrtede ham i Vandet, medens han var iført en prægtig Kappe, men drog ham strax op igjen, og fik Kappen i et Øjeblik tør ved at lægge Hænderne paa den. Thorkell Dyrdill, siger Odd, fortalte dette mange Aar efter til Kong Harald (Haardraade); da Hallarstein opholdt sig ved dennes Hof, kunde han maaske altsaa selv have hørt Fortællingen.
- ↑ Olaf Tryggv. Saga, Cap. 235.
- ↑ Se de flere i Fornm. Sögur III. B. meddeelte Thætter, som om Thorstein Bøarmagn, Thorstein Skelk, Thorstein Oxefod, Helge Thorssøn.
