eneste Ord. Imidlertid kom Hedningernes Høvdinger sammen, for at raadslaa om, hvorledes de skulde kunne modstaa Christendommen. De enedes blandt andet om at ofre to Mænd af hver Fjerding til Guderne for at faa deres Bistand. Da Gissur og Hjalte hørte dette, sammenkaldte de paa deres Side de Christne, og Hjalte foreslog dem, ligesom Hedningerne havde valgt to Mænd af hver Fjerding til at blote, saaledes og paa sin Side at udvælge to Mænd af hver Fjerding, som ved et reent og dydigt Liv skulde hellige sig den eneste sande Gud og søge at vinde hans Naade. For Sydfjerdingen tilbød han sig selv og sin Svigerfader Gissur. Dette Forslag vandt de Øvriges Bifald. Saaledes valgtes for Østfjerdingen Hall paa Sida og den forhen omtalte Thorleif christne fra Krossavik. For Nordfjerdingen tilbøde sig Hlenne af Saurbø i Eyjafjorden, og Thorvard Spakbødvarssøn af Skagafjorden; for Vestfjerdingen var der ingen at faa uden Gest Oddleifssøn, indtil Thorvald Vidfarles Broder, Orm Kodraanssøn, som den Gang opholdt sig paa Gilsbakke ved Borgarfjorden, tilbød sig; han var rigtignok endnu kun primsignet og ikke døbt, men blev strax døbt ved denne Lejlighed[1].
Den følgende Dag lod Thorgeir Gode alle Thingmænd saavel Christne som Hedninger, kalde til Lagberget. Da alle vare komne til Sæde og der var blevet Stilhed, stod han op og udviklede paa det tydeligste, hvor fordærveligt det vilde blive for Landet, om Indbyggerne ej bekjendte sig til een og samme Lov og Religion, thi da vilde der være forbi med al Fred og Enighed, hvilket man dog fremfor alt maatte lægge Vind paa at vedligeholde. Han erindrede dem om en Begivenhed, der rigtignok nu ej nævnes andensteds, nemlig hvorledes den norske Kong Tryggve og den danske Kong Dag engang i Fortiden længe havde ført Krig med hinanden, indtil begge Landes Høvdinger mod Kongernes Vilje sluttede Fred mellem Landene, hvilken Fred dog havde til Følge, at omsider Kongerne selv bleve gode Venner[2]. Deraf
- ↑ Olaf Tryggv. Saga, Cap. 228. Kr. Saga, Cap. 11. Islendingabok Cap. 7. Af de ovenfor omtalte Christne, der tilbøde sig som Ofre for Christendommen, vare Hlenne af Saurbø og Thorvard allerede blevne døbte af Biskop Frederik, da han opholdt sig i Landet tilligemed Thorvald Vidfarle, se Olaf Tryggv. Saga, Cap. 133. Hlenne var Søskendebarn af Thorgeir Lovsigemand: maaske ogsaa dette har bidraget til at stemme Thorgeir gunstigt for Christendommen. Orm Kodraanssøn var bleven primsignet, men ej døbt, da Kodraan og hans hele Huus lod sig døbe af Biskop Frederik. Se ovenfor S. 281, 282. Om Thorleif den christne i Krossavik, se ovenfor S. 278.
- ↑ Denne Hentydning til danske og norske Konger forekommer allerede i Islendingabok, Cap. 7; ligesaa i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 229, og hos Odd Munk, Cap. 37. Men alene Kr. Saga, Cap. 11, nævner Navnene Tryggve og Dag.
