Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/372

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
346
Olaf Tryggvessøn.

get var kommen tilbage til Østerlandet, gjorde han en Rejse langs Østkysten heelt til Nordfjerdingen, efter Anmodning af flere, der ønskede at blive døbte. Han kom nord til Øxarfjorden og døbte mange; men Eyjafjordens Beboere vilde ikke tillade ham at komme længere mod Vest end til Skjalvandefljot. Uagtet han saaledes vistnok vandt ikke faa Tilhængere for Christendommen, mødte han dog i det hele taget saa megen Modstand, at han, kjed og mismodig, besluttede at forlade Landet den samme Høst. Han sejlede ogsaa afsted, men heftige Storme og Modvinde dreve ham tilbage igjen. Ogsaa her besluttede Heredets Folk at forbyde alle og enhver at kjøbslaa med ham. Da Thangbrand saaledes etsteds ej kunde faa Mad kjøbt, tog han den med Magt, og lagde Betalingen efter sig. Manden paa Gaarden beklagede sig derover for Høvdingen Skeggbjørn paa Hytarnes, og denne begav sig med et bevæbnet Følge til Thangbrand for at kræve Bøder af ham. Thangbrand vægrede sig, og Skeggbjørn angreb ham, men maatte, selv 9de, bide i Græsset; af Thangbrands Folk faldt tvende Mænd[1]. Da Gissur hvite hørte dette, indbød han Thangbrand til sig, og denne tilbragte saaledes den anden Vinter hos ham paa Skaalholt Hans Skib „Visunden“, af Hedningerne kaldet „Jernmeisen“ d. e. Jernkurven, blev sat paa Land, men Storm og Flom drev det atter ud, saa at det led megen Skade“[2]. Om Vaaren forsøgte han sin Lykke i de vestlige Dele af Øen. Paa denne Rejse traf han Steinnun eller Steinvar, Skalden Revs Moder, og Hedendommen ivrigt hengiven. Hun søgte endog at omvende Thangbrand til Hedendommen og talte længe for ham. Thangbrand søgte at vise hende det vildfarende i hendes Mening, men forgjæves. „Har du ikke hørt“, sagde han, „at Thor engang udfordrede Christus til Holmgang, men at Christus ej turde slaas med Thor?“ „Jeg har derimod hørt“, sagde Thangbrand, „at Thor ej var andet end Muld og Aske, hvis Gud ej vilde at han skulde leve“. Hun

  1. Om denne Begivenhed taler kun Kristnisaga.
  2. Om Stedet, hvor Skibet led Skade, er der forskjellige Angivelser. Njálssaga, der synes at antyde, at Skibet skadedes, da Thangbrand maatte søge tilbage for Modvind, og som ej synes at kjende noget til den Ulykke, der senere overgik det, nævner Bulandsnes paa Østerlandet. Kristnisaga lader ham komme i Land ved Hytaraa i Borgarfjorden og der sætte op sit Skib, der senere drives ud og kommer i Land søndenfor Kalvaløk. Olaf Tryggv. Saga lader ham lande i Hafn i Borgarfjorden nærved Hvitaa. Kr. Saga lader ham ved den endelige Afrejse drage sydefter til Havn og lægge ind i Vaagen for at vente paa Bør til at komme ud i Havet; det Sted heder, tilføjer den, sidenefter Jærnmeishøvde og ligger mellem Havn og Belgsholt. Da Kr. Saga her saa nøjagtigt angiver de enkelte Omstændigheder, og desuden siger at Stedet, hvor Thangbrand kom i Land, siden kaldtes Thangbrandsrov, ligesom og at man endnu da Sagaen blev skreven, paaviste hans Fæstesteen, maa man her skjenke den meest Tiltro.