Hall lovede det, paa Vilkaar at St. Michael skulde være hans Skytsengel. Herom gav Thangbrand ham Tilsagn, og Hall lod sig døbe med hele sit Huus, dog ikke strax, men først det følgende Aars Paaskeaften (16de April 998). Siden den Tid kaldtes Aaen, hvori de døbtes, og den hele Gaard ej længer Aa, men Thvaattaa[1]. Om Sommeren fulgte Thangbrand med Hall til Althinget, og døbte paa Vejen flere Høvdinger med deres Huusfolk En Mand, ved Stavn Thorkell paa Stavafell, var en saa ivrig Modstander af Christendommen, at han udfordrede Thangbrand til Holmgang. Den stridbare Thangbrand modtog Udfordringen, lod et Krucifix sætte foran paa sit Skjold, og fældte sin Fiende. Paa Svinafell blev den mægtige Flose Thordssøn primsignet. De toge ind paa Kirkebø, hvis Beboere lige siden Landnamsmanden Ketils Tid havde været christne. Da de rede derfra, brast Jorden under Thangbrands Hest, saa at den sank ned, men han selv fik kastet sig af og frelst sig op paa Kanten af Svælget. Denne Begivenhed, der finder tilstrækkelig Forklaring i Øens vulkanske Natur, ansaa man paa hiin Tid som Virkningen af et Blot, som en vis Galdra-Hedin efter flere Hedningers Foranstaltning havde anstillet til Thangbrands Fordærvelse. For at hevne det, dræbte Thangbrands Ven Gudleif Aressøn Galdrahedin. De kom nu til Fljotslid, hvori Særdeleshed Skalden Vetrlide søgte at lægge dem Hindringer i Vejen, og spottede Gud; men dette hevnede Thangbrand og Gudleif ved at dræbe Vetrlide. De toge ind paa Bergthorshval hos Njaal, der, som han havde lovet, lod sig døbe med sit hele Huus. Valgard den graa og hans Søn Mørd vilde derimod ej lade sig døbe, og gjorde Christendommen megen Modstand. En anden Skald, Thorvald Veile, digtede ligeledes Nidvise om Thangbrand og lagde sig i Baghold for at dræbe ham, men blev selv gjennemboret af Thangbrands Spyd. Blandt de Høvdinger paa Sønderlandet, som Thangbrand denne Sommer døbte, var ogsaa Gissur hvite paa Skaalholt og hans Svigersøn Hjalte Skeggessøn i Thjorsaadal. Paa Thinget vilde Thorvald Veiles Frænder angribe Thangbrand, men Njaal og Østfjordingerne forsvarede ham[2]. Da han efter Thin-
- ↑ Njálssaga lader, som det synes, Hall strax blive døbt; men den anden Angivelse er saa bestemt, at den her synes at burde have Fortrinet. Derimod fortæller Olaf Tryggv. Saga, at Hall, førend han blev døbt, bad Thangbrand forsøge, om to gamle sængeliggende Kvinder, der opholdt sig i hans Huus, vilde blive raskere ved at døbes; at Thangbrand føjede ham deri, og at Kvinderne bleve meget bedre og aldeles smertesrie; dette er sikkert en Lgende, som senere er opkommen. Jeg har i Fremstillingen af alt dette saa meget som muligt søgt at forene Njálssagas Udsagn med de øvrige Sagaers.
- ↑ I Fremstillingen af alle disse Enkeltheder er især Njálssaga fulgt. Om Thangbrands Nærværelse paa Althinget nævner Kristnisaga lidet og OlafTryggv. S. intet. Gissurs og Hjaltes Daab omtales udtrykkeligt i Kristnisaga, og hentydes til i Olaf Tryggv. Saga.
