sig villig dertil, skjønt han ej var vis paa, hvorledes det vilde lykkes. Olaf skaffede nu Thangbrand et godt Skib, og medgav ham et Følge af baade lærde og ulærde Mænd[1].
Thangbrand landede paa Østkysten af Island, lidt nordenfor Melrakkenes ved Indløbet til Alftefjorden[2]. I Følge med ham var ogsaa en til Christendommen omvendt Islænding, den haardføre og stridbare Gudleif, Søn af Are Maarssøn, Sønnesøns Søn af Ulf skjaalge[3]. To mægtige Brødre, der boede i Nærheden, forbøde alle de nærmest boende at have noget Samkvem eller Kjøb med dem. Dette hørte den af os oftere omtalte Høvding Sidu-Hall, der heller ikke boede langt borte, nemlig paa Thvaattaa, eller som det dengang kun kaldtes, Aa, ved Alftefjorden; han begav sig strax til Thangbrand, indbød ham til sig, og skaffede hans Skib ind i en god Havn. Efter en Beretning skal Thangbrand endog have haft Hilsen med fra Olaf til Hall, med Bøn om, at han vilde tage sig af ham, hvis han landede i hans Naboskab[4]. Hall viste Thangbrand og hans Følge den største Gjestfrihed; han indrettede endog et Telt ude paa Tunet for ham til at holde Messe i. Dagen for St. Michaels Dag ophørte Thangbrand og hans Mænd med Arbejde allerede fra Middag af. Hall spurgte om Aarsagen dertil. Thangbrand forklarede ham at Morgendagen var en af Kirkens største Fester, og fortalte ham om Engelen Michaels Magt og Undergjerninger. Hall fik herved Lyst til at høre Gudstjenesten den næste Dag, og indfandt sig derved med alle sine Folk. Den behagede ham meget, og han sagde til Thangbrand, at han nok kunde ønske sig St. Michael til Ven. Thangbrand svarede at det ogsaa kunde ske, hvis han vilde lade sig døbe.
- ↑ Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 188.
- ↑ Om Thangbrands Ophold paa Island, er der flere Beretninger, nemlig i Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 197–206, Kristnisaga, Cap. 7, 8; Njálssaga, Cap. 101–104 og Laxdølasaga, Cap. 41. Alle disse Beretninger stemme med hinanden i Hovedsagen, men Njálssaga afviger i enkelte Dele fra de øvrige, og indeholder tillige flere interessante Detaljer; den er imidlertid noget forvirret og paa flere Steder aabenbart fejlagtig, saa at den ikke ubetinget kan følges. Kristnisagas Hovedfejl er her, at den lader Thangbrand opholde sig tre Vintre paa Island. Alle disse Beretninger knytte sig, som man tydeligt ser, til gamle Lokalsagn og Stedsnavne. Det er Olafssaga, Kristnisaga og Laxdølasaga, som lade Thangbrand lande i Alftefjorden; de to første nævne „Selvaag i nordre Alftefjord“ og Kristnisaga tilføjer „nordenfor Melrakkenes“. Njálssaga nævner Gautavik i Berufjorden; men da Berufjorden netop gaar ind strax nordenfor Melrakkenes, har Afvigelsen ikke stort at betyde.
- ↑ Om Ulf skjaalge, se ovf. 1 B. S. 527. Om Are Maarssøn, se nedenfor.
- ↑ Njálssaga lader Hall drage til Thangbrand i den bestemte Hensigt at indbyde ham til sig; Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga lade ham derimod tilfældigviis paa en Hjemrejse fra Fljotsdalshered støde paa ham. Hilsenen fra Olaf nævnes i Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga.
