i hvilket Lys ogsaa Sagaskriverne synes at have betragtet den. Det lykkedes ham ogsaa virkelig at betage det haalogalandske Høvdingeforbund hele dets Farlighed ved at vinde Haarek og overliste Eyvind Kinnriva[1].
Længer ud paa Vaaren, eller rettere i Begyndelsen af Sommeren, drog Kongen med en betydelig Styrke til Haalogaland. Han selv styrede Tranen, en smuk 30rummet Snekke, som han havde ladet bygge ved Nidaros om Vinteren kort efter at Thrøndelagen var christnet[2]. Han drog langs med Kysten, og hvor han lagde til Land, hvilket vel i det mindste stede en Gang hver Dag, holdt han Thing og bød Folket at lade sig christne. Ingen vovede at gjøre ham Modstand, og saaledes christnedes da Landet overalt hvor han kom. Det maa følgelig bade været ved denne Lejlighed, at den nordlige Deel af Nordmøre og Naumdølafylke blev christnet. Paa Thjøtta modtog Haarek ham med et Gjestebud, lod sig døbe med alle sine Folk, og blev hans Mand; til Gjengjeld gav Kongen ham store Forleninger, – sandsynligviis over Finmarken – og Lendermands-Titel. Der lagdes altsaa ikke længer noget Dølgsmaal paa den gode Forstaaelse, som herskede mellem dem[3].
Den tredie af de forbundne Høvdinger paa Haalogaland, og, som det synes, den mægtigste af dem alle, var Thore Hjort i Vaagen. Ved Efterretningen om Kong Olafs Nærmelse samlede han Folk og Skibe for at møde ham. Det samme gjorde hans fortrolige Ven Raud den ramme, en mægtig Høvding, der boede paa Godø eller Knaplundø[4] i Saltenfjor-
- ↑ Olaf Tr. Saga Cap. 199, 204. Snorre, Olaf Tr. Saga Cap. 81–83. Odd Munk, Cap. 38, 41. Denne fremstiller, som allerede ovenfor antydet, Sagen paa en noget forskjellig og langt mindre sandsynlig Maade. Ifølge Odd skal Kongen have tilbudt Haarek, for at faa ham til at antage Christendommen, først to Fylker at raade over, hvorved det tilføjes at Nordmændene ved „Fylke“ forstaa „et Landskab, hvoraf 12 fuldt udrustede Skibe kunde udredes med 60 eller 70 Mand paa hvert Skib“. Da Haarek negtede at lade sig christne, skal Kongen have budt tre Fylker, og endelig fire, hvilket Haarek modtog og strax lod sig døbe. Da Haalogaland selv ej er mere end eet Fylke, og der heller ikke kan paavises, hvilke øvrige Fylker Haarek kunde have faaet eller virkelig fik, indsees let det overdrevne i denne Beretning. Paa samme Maade skal Kongen ifølge Odd have budt Eyvind Kinnriva fem Fylker, saa at Haarek og han tilsammen skulde komme til at besidde ni.
- ↑ Olaf Tr. S. Cap. 169. Snorre Cap. 79. Odd Munk Cap. 35. Han siger kun at Olaf lod bygge Tranen i sit Riges 2den Sommer.
- ↑ Olaf Tr. S. Cap. 209. Snorre, Cap. 84. At de Forleninger, Haarek nu fik var Finmarken og Finneskatten, saaledes som Thorolf Kveldulfssøn havde den fordum, er allerede ovenfor antydet. Hans Søn Einar Fluga havde den ogsaa efter ham. Odd Munk har intet om Gildet hos Haarek, der hos ham døbes allerede I Nidaros.
- ↑ Uagtet Olaf Tr. S. og Snorre i Førstningen nævne „Godø“ som det Sted, hvor Raud boede, kalde de det dog siden „Godøerne“, og tillægge, at han ejede to
