den, og havde meest at sige i denne Fjord. Raud var en ivrig Blotmand og ansaaes tillige for tryllekyndig. Foruden at han holdt mange Huuskarle, plejede han og at være omgiven af en Mængde Finner. Han ejede et stort, prægtigt, 30rummet Drageskib, hvis Hoved var smykket med Guld. Thore og Raud droge i Forening sydefter med den Styrke, de havde samlet, og stødte omsider sammen med Olaf, det siges ikke hvor[1]. Det kom her til et heftigt Slag, hvor Mandfaldet dog snart vendte sig paa Hedningernes Side, saa at de toge Flugten. Raud styrede ud til Havs med sin Drage, og kom i god Behold hjem til Godø[2]. Thore Hjort flygtede derimod ind til Landet, og løb op fra Skibene med sine Mænd, forfulgt af Olaf og hans Krigere, der joge dem foran sig og dræbte den ene efter den anden. Kongen selv satte efter Thore Hjort, ledsaget af sin ypperlige Hund Vige, som han i sin Tid havde faaet af en Bonde paa Irland, fordi han sparede hans Kvæg, hvilke Vige forstod at udskille af en heel Mængde, som Olafs Mænd engang, da de behøvede Strandhug dreve ned til Skibene[3]. Thore var meget rap til Fods, men Olaf raabte til sin Hund: „Vige, tag du Hjorten!“ Strax tog Vige fat paa ham, saa at han maatte standse, og hug forbitret med sit Sverd til Hunden, som fik et dybt Saar. Men i samme Øjeblik gjennemboredes han af Kongens Kesje, saa at han styrtede død ned. Vige blev baaren saaret ned til Skibene, men Kongen fik en dygtig Læge til at helbrede ham, saa at han kom sig igjen. Alle dem af de Overvundne, der bade om Fred, og lovede at antage Christendommen, skjenkede Kongen Livet[4].
- ↑ Slaget maa have staaet etsteds mellem Thjottø og Salten, og, siden der tales om flere Bygder som christnedes inden Olaf naaede denne, snarest i Nærheden af Thjottø, maaske udenfor Radund eller Ranen.
- ↑ Ifølge Beretningen i Olaf Tr. Saga og hos Snorre skal den tryllekyndige Raud selv have skaffet sig god Bør, hvilket altid stod i hans Magt. Dette antog man vist endog paa Snorres Tider ikke usandsynligt
- ↑ Om hvorledes Olaf fik Vige, se Olaf Tr. S. Cap. 82. Snorre Cap. 35 Odd Munk Cap. 13.
- ↑ Olaf Tr. Saga Cap. 309. Snorre Cap. 85. Odd Munk Cap. 41. Ifølge
Øer af dette Navn tilsammen, men som enkeltviis hed Gilling og Hæring, og at Godøstrømmen laa mellem dem og Fastlandet. Da nu Gaarden Godø ligger paa den indre Side af den nuværende Knaplundø, og den Strøm, der adskiller Knaplundøen fra det nordre Fastland, endnu kaldes Godøstrømmen (se Sommerfeldts Beskr. over Saltdalen S. 11), kan der ej være nogen Tvivl om at denne er den ene af Øerne, og at Gaarden Godø, hvor der desuden findes Gravhøje (se Krafts Beskr. VI. S. 310) var Rauds Bolig. Den anden Ø maa derfor være den større, vestenfor Knaplundø liggende Strømø. Men hvilken af dem der kaldes Gilling, og hvilken Hæring, bliver altid usikkert. Der er en Gaard ved Navn Gillesvaag, fordum Gellingsvaag, ved Elvsfjorden, der skærer sig ind lige ved Sydsiden af Strømmen; muligt derfor, at denne var Gilling og Knaplundøen Hæring.
