som Eyvind synes at have været, virkelig har troet, hvad han her foregav; og endnu rimeligere er det, at Kongen troede det. Men dette undskylder dog ikke Kongens Grusomhed, der, i hvilket Lys vi end betragte den, og om vi end skrive meget paa Tidsaandens og den herskende Overtros Regning, altid maa blive oprørende.
At Haarek af Thjøtta begik et skammeligt Forræderi mod sin Ven Eyvind, er vist, men mindre klart er det, om han igjen er bleven svegen af Sigurd og Hauk. At disse allerede under deres første Ophold i Nidaros vare blevne vundne af Kongen, at deres Vægring ved at antage Christendommen kun var en Maske, de paatoge sig, og at deres Flugt og Kongens Harme derover kun var et forud aftalt Spil mellem dem og Kongen, sees tydeligt nok. Derimod er det meget vanskeligt at sige, om de virkelig have overlistet Haarek og tvunget ham til at gjøre Rejsen til Nidaros mod sin Vilje, eller om de allerede under Vinterens Løb i Stilhed have vundet Haarek ved hemmelige Løfter fra Kongen, saa at han egentlig godvillig fulgte med dem, og den hele Historie om hans tvungne Rejse saaledes var en Opdigtning som de efter fælles Aftale udspredte ved Ankomsten til Nidaros, og hvis Rigtighed ingen kunde prøve, da der under det hele foregivne Optrin i Baaden ikke var et eneste Vidne tilstede[1]. Naar Haarek, som vi se, kunde forstilte sig og spille den Overlistedes Rolle efter Ankomsten til Nidaros og senere, kunde han ogsaa gjøre det lige fra det Øjeblik, da han tiltraadte Rejsen.
Olaf Tryggvessøn forsmaaede vistnok ej, naar det gjaldt, at anvende List, men til saa slette og underfundige Midler, som de, han ved denne Lejlighed anvendte, se vi ham dog ellers ikke at nedlade sig. Vi kunne maaske heraf slutte, at de haalogalandske Høvdinger have været mægtigere og farligere at binde an med i aabenbar Kamp, end de, med hvilke han hidtil havde haft at bestille. Det skulde visselig meget til før en Mand med Olafs vistnok heftige og voldsomme, men dog ogsaa ærlige og ridderlige Sind – saaledes fremstille i alle Fald Sagaerne ham – at aftale en Plan, hvor det i den Grad kom an paa Forstillelse og Nidingsfærd. Men Religionsiveren beroligede her Samvittigheden og det heldige Udfald af hans Fremgangsmaade maatte tilsidst endog lade denne synes fortjenstlig i hans Øjne,
- ↑ Odd Munk siger vel (Cap. 41) at der var flere Folk i Baaden, og at Brødrenes Tilhængere overvældede Haareks. Men dette er en aabenbar Urigtighed eller Urimelighed, da Hauk og Sigurd kom uden noget Følge til Haarek, og derfor heller ikke kunde medbringe noget Følge i Baaden. Heller ikke taler Odd om nogen Samtale, som skulde have fundet Sted i Baaden, men siger kun, at Sigurd og Hauk og deres Mænd toge haardt ved Aarerne uden at aflade, førend de kom til Throndhjem. Ogsaa dette kunde rigtignok være et aftalt Spil.
