ved hende, men at hun desuagtet havde saa store Privatbesiddelser[1], at hun betragtedes som et særdeles ønskeligt Parti, og overhængtes af mange Friere, der forvoldte hende saa meget Bryderi, at hun idet mindste een Gang, da Harald grønske og den russiske Vsevolod bejlede til hende, skilte sig af med dem ved at lade dem indebrænde[2], et Middel, hun maaske oftere har anvendt. Efter hendes Mands Død var hun maaske endog endnu mægtigere end før, thi hun udøvede stor Indflydelse over sin Søn, Kong Olaf svenske, og hvis man kan tro en enkelt Beretning, skal hun endog tilligemed sin anden Søn Emunde have bestyret Gautland[3]. Paa denne Viis kunde hun næsten kaldes den, der havde meest at sige saavel i Danmark som i Sverige. Da nu den dansk-svenske Konge var den farligste Prætendent til Viken, hvilket Olaf nu atter havde forenet med Norges Rige, maatte det være ham særdeles magtpaaliggende at sikre sig fra den Kant, og alene af denne Aarsag maatte et Giftermaal med Sigrid være ham vigtigt, om han ikke engang derved kom i Besiddelse af de store Rigdomme, hun ejede. Hun opholdt sig for det meste paa sine store Gaarde, der især synes at have ligget i Gautland[4].
Olaf tiltraadte ikke Rejsen til Viken førend ud paa Sommeren, henimod Høsten[5], og drog heller ikke meget hurtigt afsted, thi paa flere Steder tog han Veitsler, og undersøgte tillige, hvor han kom, hvorledes Christendommen overholdtes. Han bødede, siges der, paa Bøndernes Tro, og forbedrede deres Sæder, hvor han fandt at det behøvedes. Saaledes kom han ej til Viken førend hen imod Vinterens Begyndelse[6]. Her sendte han, saa snart det var muligt, et Budskab til Dronning Sigrid, for at bejle til hende, og hiin optog hans Frieri vel. Der gik, siges der, Mænd imellem dem med disse Ærender, og det aftaltes, at de endnu samme Vinter strax efter Julen skulde mødes i Kongehelle ved Rigsgrændsen.
- ↑ Se ovf. S. 127, hvor der tillige handles om hendes Privatejendomme, den saakaldte Sigridlev.
- ↑ Se ovf. S. 130.
- ↑ Olafs S. helga, udg. af Keyser og Unger, S. 4, jvf. Odd Munk, Cap. 28. Saxo, 10de B. 497, siger udtrykkeligt, at Olaf herskede under Moderens Ledning (regnum materno arbitrio subjectum habebat).
- ↑ At den saakaldte Sigridlev i det mindste laa i Østergautland og Smaaland, synes man at kunne slutte af Navnene paa de Gaarde, der i Valdemar d. 2dens Jordebog (Langebek Scr. rer. Dan. VII. 529) nævnes som tilhørende denne Konge i Sverige, og som synes at have udgjort en Deel af Sigridlev, der her udtrykkelig nævnes. De, som man har gjenkjendt, ligge deels i Østergautland, deels i Smaaland.
- ↑ Ol. Tr. S. Cap. 189.
- ↑ Ol. Tr. S. Cap. 192.
