teren lod han derfor sende Bud rundt om i hele Throndhjem og stevnede alle 8 Fylkers Indbyggere til Thing paa Frosten. Men Bønderne forandrede, som det siges, Thingbudet til Hærør, og stevnede sammen Thegn og Træl fra hele Throndhjem. Da Kongen kom til Thinget, fandt han derfor den hele Bondehob fuldt bevæbnet. Imidlertid blev dog Thinget sat, og Kongen begyndte at forkynde Troen for Folket. Men han havde ikke talt længe, førend Bønderne raabte imod ham og bade ham tie, ellers, sagde de, vilde de angribe ham og jage ham af Landet; den samme Trusel havde de budt Haakon Adelsteensfostre, som derfor ogsaa havde maattet give efter, og de agtede ikke Olaf mere end ham. Da Kongen saa, hvor heftige Bønderne vare, og hvor stor Overmagt de havde, vendte han sin Tale saaledes, at han lod som om han var enig med dem. Han sagde, at han ej vilde vise sig utaknemmelig mod dem, der havde taget ham, en dem ubekjendt Mand, til Konge, og bryde den Ed, han havde svoret dem, eller stride med dem, men at han heller vilde indfinde sig ved deres fornemste Blotfest, for at se deres Skikke; siden kunde man da tage nærmere Bestemmelse med Hensyn til den Tro, alle tilsammen skulde have. Da Kongen talede saa sindigt og føjeligt til Bønderne, formildedes deres Sind. Alle deres øvrige Forhandlinger gik i al Venlighed fra Haanden, og det aftaltes; at Olaf skulde komme til det store Midvintersblot, der efter gammel Skik stod inde paa Mæren i Sparbuen, og hvorved alle de anseede Bønder i Thrøndelagen plejede at indfinde sig. Den, der egentlig førte Ordet for Bønderne paa dette Thing, og især ophidsede dem til at modsætte sig Kongens Ønsker, var den mægtige Skegge Aasbjørnssøn, sædvanligviis kaldet Jern-Skegge, fra Gaarden Upphaug paa Yrje (Ørlandet). Han var en Broder af hiin Aaluf, der var gift med Klypp Herse paa Hørdeland, og hvis Forførelse ved Kong Sigurd Sleva havde givet Anledning til dennes Drab; han og hans Frænde Styrkaar Reidarssøn fra Gimse havde været blandt Anførerne i Jomsvikinge-Slaget[1]. Uagtet Skegges Gaard Upphaug egentlig laa paa Nordmøre, havde han dog, som vi saaledes erfare, mægtige Frænder i Throndhjem, hvilket i vidtløftig Forstand indbefattede alle de Bygder, der .omgave Fjorden lige til dens Munding, og dette var vel Aarsagen, hvorfor han her optraadte som Thrøndernes Talemand. Muligt er det og, at han ved Olafs Ankomst til Nordmøre for at christne dette Fylke har forladt sin Gaard og er dragen i Forvejen til Thrøndelagen for at bearbejde Gemytterne mod Kongen. Men nu lod han, saa vel som de øvrige, sig berolige ved Kongens Tale, og man forlod Thinget i Fred og Ro.
- ↑ Om Skegge og hans Frænder, s. o. S. 31, 116.
