Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
303
Nidaros anlagt.

Gade har dog nok kun bestaaet af en meste Rad Huse langs Elven, med tilhørende Brygger, og den kan ej have strakt sig stort over fire hundrede Skridt ovenfor Kongsgaarden, da den endnu over 30 Aar senere neppe naaede længere[1]. Kongsgaarden selv fik Olaf under Tag endnu samme Høst, saa at han allerede kunde bestemme sig til at tage Vinterophold der. Kirken blev færdig om Julen, og indviedes til St. Clemens, de Søfarendes Skytspatron, til hvilken ogsaa de i London bosatte Daners Kirke var indviet[2], et Tegn mere, paa, at Indvirkning fra de i England nationaliserede Nordboer her gjorde sig gjeldende. Der siges, at Olaf havde mange Folk om sig og meget Arbejde fore: dette bliver og begribeligt, naar man ser hen til, hvor meget han allerede i denne første Høst fik udrettet. Navnet „Nidaros“ synes Byen ikke strax at have faaet, eller den blev i alle Fald ogsaa kaldet „Nidarnes“[3], indtil den første Benævnelse blev den almindeligste. Men i Tidens Løb blev det meest sædvanligt, simpelt hen at kalde den „Kaupangen“ eller „Kjøbstaden“, eller „Kaupangen i Throndhjem“, og dette er Aarsagen til, at Navnet „Nidaros“ nuomstunder ganske er gaaet af Brug, og at Staden slet og ret benævnes „Throndhjem“[4].

At ingen bosatte sig i Nidaros, uden at være Venner af Olaf og Christendommen kan man lettelig forstaa, og omringet af denne Skare kunde Olaf fra sin nye, forholdsviis trygt beliggende, Kongsgaard med Rolighed betragte Thrøndernes Misnøje, og med større Sikkerhed, end første Gang, gjentage sit Forsøg paa at udrydde Hedendommen. I Begyndelsen af Vin-

    at Anlægget var paabegyndt. Denne Gade maa have været kaupmannastræti, (Kjøbmandsgaden).

  1. Dette vil vise sig nedenfor, hvor der handles om den første Begravelse af St. Olafs Lig. Den saakaldte Saurlid, omtrent halvvejs mellem Bratørene og Domkirken, laa dengang udenfor Byen.
  2. Se Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i Engl. o. s. v. S. 38, 39. I St. Clemens’s Liv var der ogsaa meget, der mindede om Olafs Barndomshistorie. Ligesom Olaf i sin Barndom var bleven skilt fra sin Moder, saaledes var og Clemens skilt fra sin Moder Matidiana, og gjenfandt hende ej førend efter mange Eventyr.
  3. Der gives en Mynt fra Harald Haardraades Tid, hvor endnu Navnet NIÐARNE(S) forekommer paa Bagsiden, s. Holmboes, das älteste Münzwesen Norwegens S. 37.
  4. Ol. Tr. S. 133, 160, Sn. 77. Det er forhen (S. 285) omtalt, hvorledes Snorre lader Olaf rejse fra Haalogaland lige til Viken, og først senere, nemlig i Aaret C (997) komme tilbage til Throndhjem, christne Thrønderne ved Midsommertider, og om Høsten anlægge Throndhjem. Hvad der taler mod dette, er især den Omstændighed, at der nævnes om Midsommerblot paa Mæren, hvilket ellers ikke var almindeligt. Dertil kommer, at det maa have været magtpaaliggende for Olaf at sikre sig et nogenlunde trygt Tilflugtssted i Nidaros, førend han fornyede sit Forsøg paa at christne Thrønderne.