den første Bøjning. Derved kommer den til at danne en Halvø, forbunden med Fastlandet ved et smalt, kun 400 Alen bredt, Eid, men som udvider sig mod Østen til en Bredde af henimod 2000 Alen, og saaledes afgiver rundelig Plads, idet tillige Elvens sejlbare Udløb langs hele Østsiden af Halvøen danner en, i det mindste for hine Tider, tilstrækkelig Skibshavn. Paa denne Halvø, der følgelig maatte være let at forsvare mod Angreb enten fra Land- eller Sø-Siden, besluttede Olaf at anlægge Staden med Kongsgaard og Kirke. Halvøen selv, eller i det mindste dens yderste Deel, kaldtes paa den Tid Nidarnes. Efter nogles Sigende skal her kun have staaet en eneste Gaard[1], der altsaa maa være den samme som den, hvor den forhen omtalte Thorgeir Afraadskoll boede; ifølge en anden Efterretning skal der dog ved Olafs Ankomst have staaet nogle faa Handelsmænds Huse ved det egentlige Nidaros eller Elvemundingen[2], og dette er i sig selv ej usandsynligt, da Nærheden af Jarlesædet paa Lade altid maa have bevirket nogen større Handelsrørelse paa dette Sted, hvor ingen anden bekvem Havn fandtes, end Elve-Osen. Og disse Kjøbmandshuse, der maaske endog kun have været Skibsnaust, har man maaske ikke regnet som egentlige Gaarde. Da den yderste Deel af Halvøen, der vender mod Fjorden, netop danner hine Ører, paa hvilke det forhen omtalte Ørething holdtes, er det heller ikke usandsynligt, at der her bar staaet nogle Boder for Thingfolkene, saa at altsaa Halvøen maaske allerede paa denne Tid frembød Synet af en større Klynge Huse, end man ellers var vant ved at se samlede paa eet Sted.
Olaf begyndte med at grundlægge en Kongsgaard, temmelig langt ude, ved den saakaldte Skipakrok, der maa have været en i Løbet af de nyere Tider udjevnet Krog eller Vig af Elven strax indenfor Brat-Ørene eller den yderste Spids af Ørene. Strax ovenfor Kongsgaarden lod han, endnu samme Høst, Opførelsen af en Kirke paabegynde, og lod tillige Tomter afstikke til Huse langs Elvebredden, fra Skibekrogen og opover mod Syd; disse Tomter gav han dem, som vilde opføre Gaarde der. Stort var vel ikke Anlægget i Førstningen, men nogle Gaarde maa dog strax have været opførte, da der endnu samme Vinter tales om „Gaden“[3]. Denne
- ↑ Se Olaf den helliges Saga Cap. 53. Fagrskinna Cap. 72. Jvfr. Fortalen til Snorre (og til Olaf den helliges Saga), hvor det heder at Thorgeir boede i Nidarnes, paa det Sted, hvor Olaf siden lod anlægge Byen.
- ↑ Thjodrek Munk, Cap. 10: profectus est (Olaf) in locum, qui dicitur Nidrosiensis, ubi tunc quidem pauculæ domus diversorum negotiatorum habebantur.
- ↑ Gade (stræti) omtales saaledes allerede i Ol. Tr. S. Cap. 163. Julen efter
