Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/331

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
305
Gildet paa Lade.


Mod Slutningen af Julen, kort før Blotet paa Mæren skulde begynde, indbød Olaf alle Høvdinger og Storbønder fra Strinden, Gauldalen og Orkedalen til et Gilde paa Lade, enten fordi Kongsgaarden endnu ikke var saa færdig, at han kunde modtage et talrigt Selskab der, eller fordi han maaske troede, at Forestillingen om at skulle opholde sig i Nidaros var de Indbudne mindre behagelig, og derfor vilde afskrække dem fra at komme[1]. Men han havde 30 vel bemandede Skibe liggende i Nidelven, og var saaledes sikret mod enhver Fare. De Indbudne kom, og han tog vel imod dem og bevertede dem paa det bedste den første Aften, saa at de bleve temmelig drukne. Den næste Morgen lod han synge Messe for sig, og derefter blæse til Huusthing. Hans Mænd samlede sig fra Skibene, i et langt større Antal end de tilstedeværende Bønder. Her talte Kongen saaledes: „da vi sidst holdt Thing inde paa Frosten, bød jeg Bønderne, at de skulde lade sig døbe, men de fordrede tvertimod, at jeg skulde blote med dem, ligesom Haakon Adelsteensfostre fordum; jeg indvendte heller ikke noget derimod, men lovede at komme til Blotet inde paa Mæren. Dog, skal jeg endelig blote med Eder, da vil jeg anstille et Blot af det største Slags som nogensinde har været brugt. Jeg vil ikke dertil vælge Trælle eller Forbrydere, men derimod de fornemste Mænd og de mægtigste Bønder“. Som saadanne udseede Ofre nævnte han nu først sex af de tilstedeværende, nemlig Orm Lyrgja fra Medalhuus, Styrkaar af Gimse, Kaar af Gryting, Aasbjørn Thorbergssøn af Varnes, Orm af Lyren, og Haldor af Skerdingsstedja[2]; siden, sagde han, vilde han nævne ser af Indthrønderne, og dem alle vilde han lade ofre for et godt Aar og Fred. Derpaa gav han sine Mænd Befaling at gribe dem. Da de aldeles vare i Kongens Vold, og saa, hvad hans Hensigt var, faldt de strax til Fode, og bade Kongen om Naade. Han skjenkede dem Livet, paa det Vilkaar,at de bekvemmede sig til at antage Daaben, og aflagde Ed paa at ville overholde den rette Tro og lade al Blotskab fare. Derpaa bleve de døbte, men Kongen beholdt dem dog hos sig, indtil de havde faaet hentet deres Sønner, Brødre eller andre Nærpaarørende, og stillet dem som Gisler.

  1. Det er kun Snorre, Cap. 76, der her nævner Lade, og taler om de 30 Skibe, og det maa vistnok merkes, at han endnu ej har talt om Anlægget af Nidaros. Ol. Tr. S. Cap. 65 forudsætter Nidaros som Stedet. Imidlertid synes Snorres Angivelse meget rimelig, af de ovenfor nævnte Grunde. Odd Munk nævner ogsaa Lade, men henfører Begivenheden til en anden Lejlighed, som siden skal nævnes.
  2. Af disse Navne ere Kaar af Gryting og Orm af Lyren noget mistænkelige, da de og nævnes 46 Aar tidligere, under Haakon den gode, se ovf. S. 723. Dog kunde det jo vistnok være muligt, at de vare Sønner af hiine, med samme