Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/305

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
279
Christendommen paa Island.

sagde han, at Thorleif havde opført sig som en Hædersmand, og at han vilde lade Sagen falde, men være hans Ven fra denne Dag af. „Paa dit Venskab sætter jeg megen Priis“, svarede Thorleif, „men om Sagen falder eller ikke, er mig aldeles ligegyldigt, da jeg paakalder den Ven, som ikke lader sligt vorde mig til Skade“[1].

Som middelbart udsprungne af Christendommen maa vel ogsaa de rene og ophøjede Begreber ansees, hvilke Ingulfs Sønnesøn, den oftere omtalte Lovsigemand Thorkell Maane lagde for Dagen; hvorfor han ogsaa i Sagaerne selv sættes ved Siden af de bedste Christne[2]. Men i hans Embedstid (970–985) var ogsaa Christendommen for første Gang bleven formeligt prædiket paa Island. Dette skyldtes den ædle og nidkjære Thorvald Kodraanssøn, kaldet Vidfarle, hvilken vi allerede tidligere have haft Anledning til at nævne[3]. Hans Fader Kodraan paa Giljaa havde i hans Opvæxt altid foretrukket sin anden Søn Orm for ham, og Thorvald havde godvilligen fundet sig deri. Da traf det sig engang at den berømte Thordis Spaakone var i Besøg hos Kodraan, og overtalte denne til at behandle Thorvald med større Agtelse og give ham nogle Penge, hvormed han kunde drage paa Handelsrejser. Han fulgte nu for det første Thordis hjem til Spaakonefell, og efter at have opholdt sig nogen Tid hos hende, drog han udenlands, og tog Tjeneste hos Sven Tjugeskegg som ovenfor nævnt. Det er forhen omtalt, hvorledes han i al den Tid, han var hos Sven, udmerkede sig ved sin Tapperhed, Troskab, Ædelmodighed og Menneskekjærlighed, og hvorledes han derved engang sattes istand til at frelse Sven fra Fangenskab, da man intet vilde have kunnet udrette med Magt. Siden drog Thorvald vide om i Sydlandene, og blev i Saxland kjendt med en Biskop ved Navn Frederik, der fik ham til at antage Christendommen og døbte ham. Thorvald bad derpaa Biskop Frederik at følge med ham til Island for ogsaa at prædike Christendommen for hans Fader, Moder og Frænder, og om muligt, bringe dem til at modtage Daaben Biskoppen føjede ham deri, og de kom heldigt til Island, hvor Kodraan tog venligt imod dem, og hvor de tilbragte den første Vinter hos ham[4]. Allerede denne Vinter

  1. Vaapnfirdingasaga, S. 641. Olaf Tryggv. Saga Cap. 228. Da Broddhelge ifølge Annalerne blev dræbt 974, og Thorleif dog endnu levede da Christendommen indførtes paa Island (1000) maa den her omtalte Begivenhed have fundet Sted omtrent mellem 960 og 970.
  2. Se om Thorkell Maane ovf. S. 158, Not., og Landn. I. 10, Olaf Tryggv. Saga Cap. 118.
  3. Se ovf. S. 223, 224.
  4. Denne Vinter henføres i Fortællingen om Thorvald (Olaf Tryggv. Saga Cap. 138) til 981, eller 106 Aar efter at Island begyndte at bebygges (874, eller