holdt Christendommen sig, navnlig i Ørlyg den gamles, og i Aasulf Alskiks og der synes heller ikke i lang Tid at have været Gejstlige paa Øen for at gjenoplive den. At der dog fandtes flere Christne, om de just ikke nævnes, maa ansees som afgjort. Man skulde næsten ogsaa formode, at disse enkeltstaaende Christne just som saadanne vare sandere Christne og mere gjennemtrængte af Christendommens Aand, end mange af dem, der et Aarhundrede senere, efter at Christendommen var bleven offentligt antagen, bekjendte sig til den. Et smukt Exempel paa sandt Christensind hos en saadan enkeltstaaende Christendommens Bekjender, og den Beundring, det endog vakte hos Hedningerne, er os opbevaret. En Christen, ved Navn Thorleif, boede paa Krossavik, i den mægtige og anmassende Broddhelges Distrikt[1]. Han var Handelsmand, og kom engang hjem tilsammen med en rig Nordmand, som blev dræbt under sit Ophold paa Island. Broddhelge og hans Svoger Geite gjorde Fordring paa hans efterladte Gods, men uden at ændse dette tog Thorleif det i sin Varetægt som den Afdødes Fælligsmand, og bragte det den følgende Vaar til hans retmæssige Arvinger i Norge. Ved hans Tilbagekomst søgte Broddhelge at velte sig ind paa ham, og blev derfor meget glad, da hans Frændkone Steinvar, der som Hovgydje forestod Hoved-Hovet, klagede over at Thorleif den christne ej vilde betale Hovtold som alle andre[2]. Broddhelge anmodede en vis Ketil om at sagsøge Thorleif for Hovtolden og stevne ham til Things. Ketil paatog sig det, skjønt ugjerne, og rejste selv 10de til Krossavik, hvor den gjestfrie Thorleif, der just var ude, strax indbød dem til at blive. Ketil sagde at det var for tidligt at slaa sig til Ro i saagodt Vejr, og at hans egentlige Ærende var at kræve Hovtolden. Thorleif negtede at yde den, ikke, som han sagde, af noget Overmod, men kun fordi han ansaa de Penge slet anvendte. Ketil fandt det meget daarligt af ham at tro sig klogere end andre, og negte at yde slige lovmæssige Afgifter Thorleif svarede at han ej brød sig om hvad Ketil sagde, og denne stevnede ham til Things. I Stedet for at vredes herover, bad Thorleif ham endnu at blive, da Vejret tegnede sig slet. Ketil vilde dog, som rimeligt var, afsted, men Thorleif sagde at han endelig maatte vende om igjen og komme til ham, hvis Vejret blev for haardt. Der indtraf virkelig et Uvejr, og Ketil maatte med sine Mænd ty tilbage til Tborleif, hos hvem de bleve liggende vejrfaste i to Dage, og nøde den gjestfrieste Behandling. Da Ketil endelig kom afsted,
