blev denne og hans Følgesvende siden dræbte[1], men dog kunde Christendommen selv, endog i Nærheden af det fornemste Aasa-Tempel i hele Norden, ikke udryddes; nye Missionærer indfandt sig, og Ansgar selv besøgte endnu engang (omkring 852) Svithjod før sin Død (865)[2]. Fra Svithjod maatte Christendommen ligeledes, om end med kun Langsomhed, udbrede sig til Viken og maaske tildeels til Oplandene.
Da nu desuden Viken lige siden den lodbrokske Tidsalder regnedes til Danevældet i vidtløftig Forstand, idet mindste af Danerne selv, og i det hele taget stod i nærmere Forbindelse med Danmark og Gautland end med det egentlige, nordenfjeldske Norge, har man Grund til at antage, at den Virksomhed, som Erkesædet i Hamburg, eller, siden Foreningen af Stifterne Hamburg og Bremen 858, Erkesædet i Bremen[3], udviklede til de nordiske Hedningers Omvendelse, ogsaa omfattede Viken, og at flere af de udsendte Missionærer ogsaa kom hid, om end ikke de historiske Optegnelser indeholde stort derom. Endnu i Ansgars Levetid byggedes Kirken i Ribe. Hans Eftermand, Rembert, gjorde hyppige Rejser ind i Danmark og een til Sverige[4]; Rejser, som vist heller ikke have været uden Indflydelse paa Christendommen i Viken. Urolighederne strax før og efter Gorm den gamles Fremtræden maa have været den unge Christendom til Skade, og om Gorm fortælles det udtrykkeligt, at han rasede mod Christendommens Tilhængere. Men den tydske Konge Henrik Fuglefængers Tog til Danmark sikrede atter Christendommens Udbredelse. Gorm blev selv ydmyget. Han selv eller hans Søn Knut maatte lade sig døbe (934), og lige indtil Hjertet af Danmark og Hedendommen trængte den tydske Konges Indflydelse, da den gamle gotiske Offerkultus i Hleidra blev tilintetgjort[5]. Den nidkjære, virksomme Erkebiskop Unni berejste med sit Presteskab endog de danske Øer, vandt Harald Gormssøn for Christendommen, indsatte Prester ved flere danske Kirker, og besøgte endelig Svithjod, hvor han døde i Birk (936)[6]. Under hans Eftermand Adaldag (936–988) gjorde Christendommen overordentlige Fremskridt. Han indviede i Aaret 948 de
- ↑ Rembert, Vita Ansgarii Cap. 17. Mag.Adam, I. 23.
- ↑ Rembert, Vita Ansgarii, Cap. 26,. jvfr. Mag. Adam, I. 28. Denne Rejse henføres af nogle urigtigt til 861 (efter Chron. Corbeiense) uagtet Rembert udtrykkeligt fortæller at den skede før K. Eriks Død 854, med hvis Jærtein Ansgar var forsynet.
- ↑ Om de vidtløftige Forhandlinger i denne Anledning, se Remberts Vita Ansgarii og Mag. Adam I. 20–26.
- ↑ Mag. Adam I. 42, 43.
- ↑ Se ovenfor, 1ste B. S. 7–16, dette B. S. 66.
- ↑ Mag. Adam, I. 60–64.
