Mange saadanne Halvchristne, tilbagekomne fra Vikingetog i Vesten, fandtes vist allerede ved det 9de Aarhundredes Begyndelse i Norge.
Den nærmere Berørelse, hvori Nordmændene kom med det frankiske Rige ved Oprettelsen af det nordmanniske Kongedømme i Sønderjylland, maatte ogsaa være Christendommens Fremgang i Norge gunstig, thi mellem Heidaby og Kaupangen i Skiringssal, saavelsom senere med Tunsberg, var der vistnok, som vi have seet, et livligt Samkvem[1]. Men ikke nok hermed: det nordmanniske Rige i Sønderjylland blev selv Hovedsædet for den første Christendom i Norden. Harald, Sønderjyllands Konge, der i Aaret 813 som det udtrykkeligt heder, undertvang Vestfold, antog selv, fordreven fra sit Rige, Christendommen i Aaret 826, og under hans Frænde og Modstander Erik, Gudrød Veidekonges Søn og Halfdan svartes ældre Broder, fremstod Nordens Apostel Ansgár fra Corvey, Erkestiftet i Hamburg oprettedes (834) med stadigt Hensyn til Nordens Omvendelse, og saa fiendsk Erik endog i Førstningen var Christendommen, lykkedes det dog tilsidst Ansgar at vinde hans Venskab og bevæge ham til at tilstede Opførelsen af Kirken i Slesvig[2]. Christendommen havde saaledes allerede paa en Viis fundet Beskyttelse hos Ynglinge-Ætten, og under disse Omstændigheder bliver det saare begribeligt, hvorledes Harald Haarfagre kunde komme til at lægge de rensede halvchristelige Begreber for Dagen, som vi allerede ovenfor have omtalt[3]. Hans Svigerfader, Kong Erik den yngre, var ligeledes Christendommen gunstig.
Men Ansgars Virksomhed indskrænkede sig ikke til Sønderjylland alene. Ogsaa i det dengang med Sønderjylland nøje forbundne Svithjod søgte han at vinde Tilhængere for Christendommen, og da det udtrykkelig nævnes om at han foretog sin første Rejse til Sverige, fordi et Sendebud herfra i flere Landsmænds Navn hos Kejser Ludvig den fromme havde udbedt sig christne Lærere, er det tydeligt nok at Christendommen der allerede før hans Ankomst var kjendt og yndet af flere. End mere maa dette have været Tilfældet i Viken Ansgar, ledsaget af sin forrige Klosterbroder Witmar, kom omkring 830 til Birk eller Sigtuna, fandt her en velvillig Modtagelse hos Kong Bjørn paa Hauge, og vandt flere Proselyter, hvoriblandt Høvdingen Hergeir, der paa egen Bekostning opbyggede en Kirke[4]. Ansgar opholdt sig i Svithjod halvandet Aar, og ikke længe efter hans Tilbagerejse udnævntes endog en Biskop, Gautbert, for Svithjod (837). Vel
