Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
263
Thora paa Rimul. Erlends Død.

ind i Fjorden og havde dræbt hans Søn Erlend. Da Graven var færdig, steg Haakon og Kark ned i den; Thora gav dem Mad, Drikke, Lys og hvad de forresten behøvede; siden tildækkede hun Graven med Bræder, sopede Muld og Møg derpaa, drev Svinene derover, og gik saa op igjen paa Gaarden.

Den sørgelige Efterretning, som Thora havde meddeelt Haakon om Olafs Ankomst og Erlends Død, og hvorom Karks Drømme allerede havde givet ham en Forudanelse, var kun alt for sand. Olaf styrede, som vi ovenfor have nævnt, efter Thore Klakkas Drab med sine fem Skibe fra Agdenes indad Fjorden. Her mødte han Erlend, der efter sin Faders Befaling sejlede udad Fjorden, for at komme til Møre. Da Erlend saa de fremmede Skibe, anede han at der var Ufred paa Færde, og da han kun havde tre Skibe, men Olaf fem, vendte han strax mod Land. Olaf, som ved Synet af Langskibene troede, at det var Haakon Jarl selv, der kom sejlende, bød sine Mænd ro efter dem saa hurtigt de kunde. Da Erlend ikke var langt fra Land, kom hans Skibe paa Grund, og han selv og alle hans Mænd sprang overbord for at svømme ind til Stranden. I det samme kom Olafs Skive til. Blandt de svømmende lagde Olaf især Merke til en meget smuk Mand: dette var Erlend selv. Han greb Rorstangen og kastede den efter ham: den traf Erlend i Hovedet, saa Hjerneskallen brast, og han opgav Aanden. Af de øvrige bleve mange dræbte, nogle undkom, enkelte bleve og fangne; dem skjenkede Olaf Livet, og fik af dem at vide, at den unge Mand, han havde dræbt med Rorstangen, var Jarlens Søn Erlend, men at Jarlen selv havde maattet flygte for Bønderne, og havde ladet sine Mænd adsprede sig. Strax efter at Olaf var landet, kom Bønderne til ham, og da de fik at vide hvo han var, modtoge de ham med stor Glæde, sluttede Forbund med ham, og toge ham til Konge over sig[1]. De enedes om, at man først og fremst skulde lede efter Haakon Jarl. De droge alle tilsammen op i Gauldalen, i den rimelige Formodning, at Jarlen havde taget sin Tilflugt til Thora, og gjemt sig etsteds paa Rimul. Da de kom til Gaul-Elven, fandt de Jarlens Kappe i Vaagen og hans Hest dreven ind paa en Øre længer nede. Nogle troede nu virkelig, at han var druknet i Elven, og at man ej behøvede at lede længer efter ham, men en gammel Mand sagde at han kjendte Jarlen bedre, og at

  1. Efter Thjodrek Munk, Cap. 10 skulde det være ved Lade, at Olaf landede. Men dette kan ej være rigtigt, da Jarlens Skibe, som vi have seet, laa ved Viggen i Gulosen, førend Erlend sejlede udad Fjorden med dem, og mødte Olaf. Sammenstødet har altsaa været udenfor, eller idet mindste ikke indenfor Viggen, og da Erlends Drab foregik tæt ved Land, og hans Mænd vel endog forfulgtes lige til Kysten, maa Olaf saaledes være landet paa det samme Sted; maaske ved Byneset.