Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
261
Gudrun Lundesol. Gauldølingernes Opstand.

at hente hans smukke Hustru Gudrun, Datter af Bergthor paa Lunde[1], og formedelst sin Skjønhed kaldet „Lundesol“. Da Trællene fremførte deres Ærende, holdt Orm først gode Miner og bød dem Natverd; imidlertid sendte han Bud om til Nabogaardene efter Folk, og da Trællene havde spiist, var der saa umage Mænd tilstede, at det ikke kunde nytte dem at bruge Magten. De maatte gaa bort uden Gudrun, og denne raabte endog spottende efter dem, da de droge af Gaarde: „Hils Jarlen og sig, at jeg ikke kommer til ham, uden at han sender Thora paa Rimul efter mig“. Denne Thora var en mægtig Huusfrue og en af Jarlens Kjærester. Trællene truede baade Orm og Gudrun med at de næste Gang skulde komme saa mandsterke, at de nok vilde angre deres Overmod og være glade til at føje sig efter Jarlens Vilje. Men Orm skar Hærør op, og sendte den til alle fire Kanter i Bygden med det Budskab, at alle Mand skulde væbne sig og fare mod Haakon Jarl; han sendte ogsaa Bud til en anden mægtig Bonde, Halldor paa Skerdingstedja[2], der ligeledes lod Hærør gaa[3]. Der samlede sig nu en stor Hob, og stevnede ud mod Medalhuus. Jarlen, ved de hjemkomne Trælles Budskab havde begivet sig paa Vejen med sine Mænd opad Dalen, for selv at tvinge Orm til Lydighed, fik nu vide, at en overlegen, hevnlysten Skare nærmede sig, og fandt det ikke raadeligt at møde den. Han trak sig med sine Mænd hen til en dyb, afsidesliggende Dal, der siden kaldtes Jarlsdalen[4], hvor de holdt sig skjulte den Dag, idet de dog den hele Tid havde Øje med Bondehæren. Bønderne adspredte sig ad alle Veje, og ilede ud efter Dalen, i den Tro at Jarlen var frugtet til Skibene. Men da det var Nat, og den største Deel af Bondehæren vel var dragen forbi, bød han sine Mænd at adsprede sig, og over Skovene i Hølandet at drage ud til Orkedalen. „Eder“, sagde han, „vil ingen gjøre noget, naar jeg ikke er tilstede; send Bud til Erlend, at han sejler ud efter Fjorden med Skibene, saa skulle vi treffes paa Møre, thi did skal jeg be-

  1. Lunde (Lundar) er vistnok det samme som Lundr i Haslabrekka Skibrede, nu Lunde i Horg Sogn. Gudruns Moder skal ifølge Odd Munk (Cap. 50) have været en Syster af Thorodd Gode af Ølvus.
  2. Skerdingstedja, i Aslak Bolts Jordebog 62 kaldet Skerdingstaðir, i Vigleikstada Skibrede, er det nuværende Skerdingstad lidt søndenfor Meelhuus eller Medalhuus.
  3. Om Hærør eller Krigsbudstikke er allerede ovenfor talt (1ste B. S. 150). Ifølge en Bestemmelse i den ældre Frostathingslov (IV. 50, 51), en Bestemmelse, der vist hidrører fra de ældste Tider, vare Bønderne, hvis en Konge eller Jarl gjorde voldeligt Angreb paa Ens Gods eller Huusfred, endog forpligtede til at opskære Hærør, naar det var en Konge, i alle Fylker, naar det var en Jarl, i fire, efter hvilket Opbud man skulde samle sig, angribe ham og dræbe eller forjage ham. Denne Bestemmelse fulgte Gauldøliugerne bogstaveligt.
  4. Dens Beliggenhed kjendes ikke.