Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/286

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
260
Haakon Jarl.

Gjest, thi paa Rejsen var der ikke Anledning dertil, da Olaf og Thore vare hver paa sit Skib. Men Thores Anslag opdagedes vi bragte ham selv Døden. Og nu fortsatte Olaf sin Rejse ind ad Throndhjemsfjorden.

27. Haakon Jarls Død.


Haakon Jarl havde imidlertid selv fremskyndt sin Undergang. Paa den samme Tid, da Olaf kom til Norge, var han paa Veitsler i Gauldalen, medens hans Skibe laa ude ved Viggen, under Tilsyn af hans Søn Erlend, en meget haabefuld Yngling. Haakon foer frem paa sin vante Viis, idet han, som det heder, tog sig lige Ret til alle Kvinder, hvad enten de vare gifte eller ugifte, højbaarne eller ringe, uden Hensyn til hvis Mødre, Koner eller Systre de vare, og for øvrigt viste sig haard og grum, uden at ville overholde Lov og Ret. En Aften sendte han sine Mænd til den mægtige og meget afholdte Gauldøling Brynjulfs Gaard, for at de skulde bringe ham dennes smukke Kone. Brynjulf var allerede gaaen til Sængs, da Jarlens Mænd kom og fremførte deres Ærende. Han bad dem pakke sig saa fort de kunde, hvis de ej vilde faa baade Skam og Skade, og da de kun vare faa, vovede de ikke at binde an med ham, men vendte tilbage til Jarlen med uforrettet Sag. Jarlen sagde at Brynjulf enten skulde overlade ham sin Kone eller dø; han sendte anden Gang en saa stor Skare af sine Mænd til Brynjulfs Gaard, at denne ikke saa nogen Udvej til at gjøre dem Modstand. Han maatte derfor lade dem drage afsted med Konen, men spaaede Jarlen Vanære og Ulykke af slig Udaad, væbnede sig, og gik bort i stor Vrede. Han drog om i Bygden, kaldte flere Bønder sammen, fortalte dem, hvad han havde maattet lide, og opfordrede dem til at stevne Folk sammen og angribe Jarlen, for at hevne den Overlast, de maatte døje. Alle de forsamlede Bønder bifaldt hans Tale, og det var ikke langt fra, at de allerede strax havde gjort Opstand; de ventede kun, som det synes, paa en bekvem Lejlighed[1]. Den fik de snart. Haakon var strax efter til Gjestebud paa Medalhuus. Derfra sendte han sine Trælle til Bunes[2], hvor den mægtige Bonde Orm Lyrgja boede. Deres Ærende var

  1. Ifølge Odd Munk (Cap. 7) drog Brynjulfs Flok lige til Jarlen paa Lade, men dette er ikke sandsynligt, som det nedenfor skal vises; Odd udelader Fortællingen om Gudrun.
  2. Bunes, der i de fleste Haandskrifter af Kongesagaerne urigtigt skrives Býnes, er det nuværende Bunes i Støren, se Munthe i Not. til Aalls Snorre I. S. 117, jvfr. Aslak Bolts Jordebog p. 67. Det hørte til den saakaldte „Øfste Skibrede“ i Gauldalen. Lyrgja, Orms Tilnavn, er neppe Gaardsnavn.