altsammen. Thi naar man overvejer, hvilke aabenbare Urigtigheder den legendariske Beretning indeholder, navnlig om at Olaf opsøgtes i og kom fra Gardarike, ikke England, og om hans Besøg hos Finnen, opstaar let den Tanke, at det øvrige ikke hviler paa bedre Hjemmel. Endog den større Sandsynlighed, der ved første Øjekast synes at udmerke Snorres Fremstilling, faar ved nærmere Betragtning lidet at betyde, thi man overbeviser sig let om, at Fremstillingen ikke fra først af var saa lidet udpyntet, men at Snorre virkelig har haft den vidtløftigere Beretning for sig, og kun udeladt hvad han fandt mindre rimeligt[1]; ja hans Fremstilling er endog ved disse Udeladelser bleven mangelfuld og inkonsekvent. Thi Jostein og Karlshoved ere aabenbart nødvendige, deels til at understøtte, deels til at afsløre Thores Svig; hos Snorre lades vi i Uvidenhed om, hvorledes Olaf opdager og undgaar Forræderiet, og vi erfare intet om Thores Skjæbne, aabenbart fordi den ej kan fortælles, uden at der tillige er Tale om Olafs Morbrødre. Vil man altsaa tage Fortællingen om Thore som historisk, maa man og tage Jostein og Karlshoved med, og slaar man en Streg over de sidste, maa man ogsaa udelade den første.
Fortællingen er imidlertid meget gammel, i det mindste i den Skikkelse, hvori den forekommer i Kongesagaerne, uden nogen Tale om Tilbagerejsen til Rusland. Allerede Thjodrek Munk, der skrev henved 1180, ikke mere end 180 Aar efter Olafs Død, meddeler den i det Væsentlige ligelydende, og da han aabenbart har oversat ældre Sagaer, tør man med Bestemthed paastaa, at den allerede var til i denne Form omkring 1150, om ej tidligere. Denne Ælde synes dog at vidne om, at noget deraf maa være sandt. Hertil kommer, at vi jo, som ovenfor viist[2], virkelig finde Jostein omtalt som Olafs Krigskammerat og Deeltager i Traktaten med Ædhelred i 994; hans Nærværelse i England, just paa denne Tid, er saaledes hævet over enhver Tvivl. Men da han var Olafs Morbroder, og Olafs Ry, som vi have seet, nødvendigviis maa have naaet Norge, ligger den Formodning nærmest, at han tilligemed sin Broder Karlshoved har begivet sig til England, ikke efter nogen Opfordring af Olafs Fiender, men af egen Drift, fordi de havde Lyst til at besøge deres berømte Frænde. Da vi se Jostein optræde som Vikingehøvding, er det endog sand;synligt, at han har udrustet eet eller flere Vikingeskibe, og med dem stødt til Olafs Flaade. Han hørte til en af de mægtigste Ætter i Viken, og det var derfor vistnok i sin Orden, at han, som andre Høvdinger, tilbragte endeel af sine yngre Aar paa Vikingetog. Da han og hans to Brødre Karlshoved og Thorkell Dyrdill
