vandt herved, var Sigurd Jarl, som paa den Maade blev ganske uafhængig, medens han under Kong Haakon havde maattet dele Magten med Kongen.
Norge var altsaa nu deelt i tre indbyrdes uafhængige Hovedriger, nemlig Midtlandet, eller Gulathingslagen tilligemed Raumsdal og Nordmøre, der lød under Erik Blodøxes Sønner[1], Thrøndelagen, hvor Sigurd Jarl herskede, og Viken, hvor Tryggve Olafssøn og Gudrød Bjørnssøn vare Konger, hiin østenfor, denne vestenfor Fjorden, men hvor det dog kun synes at have været Tryggve, der egentlig udøvede Magten. Om Raumdølafylke og Haalogaland adlød Eriks Sønner, er uvist; snarest skulde man, paa Grund af Familieforhold og andre Omstændigheder tro, at begge Landskaber, og i alle Fald Namdalen, erkjendte Sigurd Jarl for deres Herre, skjønt det af hvad der senere fortælles om Eyvind Finnssøn, der havde sit Hjem paa Haalogaland, synes som om Erikssønnernes Herredømme ogsaa strakte sig did[2]. Oplandene, i det mindste Raumarike, adløde Kong Tryggve[3]. De ved Kong Haakons Bestræbelser sammenknyttede Thingforeninger vare saaledes igjen adsplittede; thi Raumsdal og Nordmøre, som skulde høre til Frostathingets Forening, vare nu forbundne med Gulathingslagen. Men ikke nok hermed. Erikssønnernes Erhvervelse af Midtlandet maa egentlig betragtes som om Danekongen Harald Gormssøn var bleven dets egentlige Herrer Thi kun ved hans
- ↑ Snorre, Harald Graafelds Saga Cap. 3. I Historia Norvegiæ fol. 8 a. tales der kun om „zona maritima“ som undergiven Erikssønnerne.
- ↑ Ellers vilde nemlig ikke Harald kunne have aftvunget Eyvind Bøder for hans Vers, se nedf. S. 8. Dog er det ogsaa muligt, enten at dette er skeet paa Haralds Tog til Bjarmeland (se nedenfor) eller at Eyvind som en Ætling af Berdlu-Kaare kan have hast Ejendomme i Nordfjord. At Haalogaland senere regnedes som en Deel af Ldejarlernes Fædrenebesiddelser, er vist, se nedf. § 10, 11.
- ↑ At Tryggve baade var opfostret i Raumarike, og først var Konge der, førend han blev Konge i Viken, siges i Hist. Norv. fol. 8 b. I dette Fald har han altsaa besiddet Raumarike. Sammenhængen hermed har vel egentlig været denne: da Harald Haarfagre overdrog Viken, Raumarike og Thelemarken til sine Sønner Olaf, Bjørn og Sigtrygg (se 1 B. S. 585) har Olaf faaet det egentlige Viken østenfor Folden, Bjørn Vestfold med Grønland (vi erfare at hans Sønnesøn Harald blev opdragen der) og Thelemarken; og Sigtrygg, der upaatvivlelig var opkaldt efter og beslægtet med hiin Sigtrygg Eysteinssøn, der ved Halfdan Svartes Regjeringstiltrædelse (se 1 B. S. 400) herskede paa Raumarike (Sigtryggs og Olafs Morfader, Eystein Jarl paa Hedemarken, var vistnok enten en Søn eller Sønnesøn af Kong Sigtryggs Broder Eystein, Konge paa Hedemarken, omtalt S. 400), har faaet dette, ester Haralds Princip helst at give sine Sønner Forleninger, hvor de efter deres Mødreneæt havde hjemme. Efter Sigtrvggs Død, der ej udtrykkeligt omtales, har hans Heelbroder Olaf fulgt ham i Raumarike, ligesom han fulgte Bjørn i Vestfold, og efter Olaf har vel igjen Tryggve anseet sig eneberettiget til Raumarike saavelsom til østre Viken.
