met[1]. Og nu synes Sigtrygg en Tidlang at have hersket uforstyrret, under sin mægtige Stiffaders Beskyttelse. Under Navnet Sigtrygg Silkeskegg nævnes han meget ofte i vore Sagaer. Han synes at have været en over hele Norden meget anseet Fyrste. Skaldene besøgte ham, kvad Draaper til hans Ære, og fik rigelige Belønninger derfor. Der findes endnu ikke faa Mynter med hans Billede og Omskrift[2]. Man maa næsten antage, at Nordmændenes Rige paa Irland ikke nogensinde befandt sig i en mere blomstrende Forfatning, end under ham. Om hans senere Bedrifter, saa vel som om hans Svogerskab med Norges Konge Olaf Trygvessøn skal der i det Følgende handles.
England og Frankrige havde ved at optage Nordmændene og Danerne inden sine Grændser, og ved at give godvilligt, hvad der ej længere lod sig forsvare med Magt, erhvervet Rolighed, i det mindste for en Tid, og forvandlet farlige Fiender til nogenledes paalidelige Venner. Imidlertid vare dog ikke Forholdene i begge Riger ganske de samme. I England havde Nordboerne nedsat sig i en saadan Mængde, og erhvervet en saa stor Deel af Landet, at deres Indflydelse lige over for den engelske Befolkning var uforholdsmæssig stor. De dannede ganske en Afdeling for sig selv, levede efter deres egne Love, vedligeholdt deres eget Sprog og Nationalitet, og udgjorde derfor, om det end var lykkets Ædhelstans, Eadmunds og Eadreds kraftige Bestræbelser at hævde Overherredømmet over dem, dog egentlig en Stat i Staten; et farligt Element, som den mindste Paavirkning udenfra kunde sætte i Bevægelse til Rigets Undergang. I Frankrige var derimod det Stykke Land, Nordmændene havde faaet, en temmelig liden Deel af det Hele. De tabte i kort Tid deres Sprog og de ydre Merker paa deres Nationalitet, og i samme Mon som denne Forandring gik for sig, sank ogsaa Nordmannernes Jarler eller Hertuger ned i Rækken af de øvrige franske Vasaller eller Provinsfyrster.; de vare mægtige nok, ja maaske de mægtigste af dem alle, men ej længer ved deres Forbindelse med Nor-
- ↑ Innisfallens Annaler S. 56. De 4 Mestres Annaler S. 535.
- ↑ Af disse Mynter maa de med Omskrifterne: sihtre rex dyflin eller dyfim, og paa Bagsiden med en Myntmesters Navn fra Dublin (færemin, steng o. s. v.) ansees for de normale. Men der gives flere, hvis Bagside indeholde Omskrifter af angliske Myntmestere i engelske Stæder, f. Ex. York, Wecedport (Watchet), Wilton, London o. s. v. disse maa enten være prægede i hans Landflygtighed, eller efter hans Bestilling (Worsaae, Minder fra de Danske og Nordmændene o. s. v. S. 421) eller maaske ogsaa med Myntstempler, som Myntmesterne havde medbragt.
