Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/233

207

Irland. Sigtrygg Silkeskegg. Brian Boroimhe.

Boroimhe, tilsidesættende deres indbyrdes Tvist, angrebe Dublin tilsammen i 998, og tvang Sigtrygg til at stille Gisler og kjøbe sig Fred^[1]. Dog endnu i samme Aar begyndte Krigen paany. Nordmændene, som rimeligviis ønskede at tage Hevn over den lidte Ydmygelse, angrebe de forbundne Konger ved Glenmama, men lede et stort Nederlag. En af Høvdingerne, ved Navn Harald Olafssøn, maaske Sigtryggs Broder, faldt, og de irske Fanger befriedes^[2]. Dette hindrede dog ikke Sigtrygg fra at staa sin Morbroder Mælmor bi; han tog Donald, Kongen af Leinster til Fange, og gjorde det saaledes muligt for Mælmor at erhverve Riget. Men nu drog Brian selv i Spidsen for en Hær til Dublin, indtog den, forblev der en heel Uge, tog et stort Bytte af Guld, Sølv og Fanger, opbrændte Borgen, og forjog Sigtrygg. Strax efter beder det dog, at de Fremmede kom tilbage til Dublin, stillede Brian Gisler, og ledsagede ham paa et Tog mod Mælsechnail^[3]. Sammenhængen er ikke vanskelig at gjette. Vi erfare nemlig siden, at Brian en Tidlang var gift med Sigtryggs Moder Gormlath^[4]. Det er sandsynligt, at han har gjort hendes Bekjendtskab under Opholdet i Dublin, er bleven indtagen i hende, og har egtet hende, men at hun enten har sat ham den Betingelse, at han skulde gjenindsætte Sigtrygg i Regjeringen over Dublin, eller efter Giftermaalet overtalt ham dertil. Paa Toget mod Mælsechnail ilede Nordmændenes Rytteri i Forvejen for at plyndre, stødte paa Mælsechnails overlegne Hær, og blev nedsablet, paa nogle faa nær, som undkom. Dette Uheld nødsagede Brian til for denne Gang at drage sig tilbage. Men i det følgende Aar fornyede han Toget, og tvang Mælsechnail til at afstaa ham Overherredøm-

tale ham selv senere. Men maaske dette netop er den ældre Sigurd Olafssøn, om hvilken vi ovenfor have talt.

1. Ulster-Annalerne, S. 271. De 4 Mestres Annaler S. 529.
2. Tighernach S. 268. Ulster-Annalerne S. 291. Innisfallens Annaler S. 52. De 4 Mestres Annaler S. 529–531.
3. Tighernach S. 269. Ulster-Annalerne S. 293. De 4 Mestres Annaler S. 532.
4. Njaals Saga, Cap. 155. Det siges desuden i Tighernachs Annaler, hvor hendes Død omtales ved 1030, at hun var Moder til Sigtrygg, og til Duncan, Brians Søn. Dette stemmer vistnok ikke med Njaals-Saga, der paastaar at Gormlath ingen Børn havde med ham, dog viser det Rigtigheden af at hun var gift med Brian. I de 4 Mestres Annaler (S. 580) anføres det samme, og et Vers tilføjes, hvor det heder: Gormlath gjorde tre Sprang, slige som ingen Kvinde forhen havde gjort, først til Dublin, derpaa til Teamhar, og endelig til Cashel. Her sigtes aabenbart til hendes Giftermaal, først med Olaf i Dublin, siden med Brian som Overkonge, og endelig, som man skulde formode, med en Konge i Cashel.