Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
206
Haakon Jarl.

Søn Gillepatrik faldt med en Mængde andre Krigere (983)[1]. Gluniaran blev myrdet (989) af en af sine egne Hofmænd, ved Navn Kolbein[2], og det lader til, at dette bar staaet i Forbindelse med en Bevægelse til Fordeel for Olaf Kvarans Søn Sigtrygg. Thi Mælsechnail bekrigede paany Dublin, belejrede den i 20 Dage, saa at de Indesluttede ikke havde andet Vand at drikke end Søvand, og tvang dem til at slutte en Kapitulation, ifølge hvilken de forbandt sig til at betale den af ham engang paalagte Skat, og tillige gik ind paa, at enhver af deres Høvdinger ved hver Julefest skulde betale ham en Øre Guld[3]. Heraf fremgaar det tydeligt nok, at Nordmændene i Dublin efter Gluniarans Drab have søgt at afkaste det Skatskyldigheds Aag, Mælsechnail havde paalagt dem; da vi nu ligeledes kort efter finde Sigtrygg nævnt som deres Konge, er det klart, at de have kaldt ham tilbage, og at han har fundet sig i at beholde Regjeringen paa de af Mælsechnail opstillede Betingelser. Dog tales der ogsaa om nye Ødelæggelsen Nordmændene paa denne Tid skulle have forvoldt[4], og det er derfor heel rimeligt, at de have faaet Forsterkning og atter søgt at gjøre sig uafhængige. Der herskede paa denne Tid store Uroligheder i Dublin, paa hvilke man dog, efter de sparsomme Efterretninger, der ere komne til os, kun vanskeligt kan faa Rede. En Ivar, uvist om Ivar af Waterford eller af Limerick, eller om endnu en tredie, blev, som det heder, formedelst de Helliges Bønners Skyld, forjagen (994)[5]. Kort efter blev ligeledes Sigtrygg Olafssøn jagen bort (995), og Ivar kom tilbage[6]. Efter Muircertach, Gormlaths Fader, havde en vis Donald den krumme opkastet sig til Konge i Leinster, understøttet af Ivar. Donald esterfulgtes af sin Søn Duncan, der, som man ser, holdt sig ved Ivars kraftige Understøttelse, indtil Sigtrygg, forbunden med sin Morbroder Mælmor, Muircertachs Søn, atter kom tilbage. Ragnvald, Ivars Søn, faldt for Mælmors Haand, Ivar blev fordreven, døde faa Aar efter (1000), og Sigtrygg blev paany Herre over Dublin (996)[7]. Men endnu fik han ikke sidde i Ro. Mælsechnail og Brian

  1. Tighernachs Annaler, O’Connor II. S. 263.
  2. Tighernach, S. 261. Denne Kolbein (Colbain) siges at hæve været „joculator“; maaske han var hans Skald. Gluniaran kaldes i de valske Annaler Glumayn mac Abloic, se Bruty Tywysogion S. 850.
  3. Tighernach, S. 265.
  4. De 4 Mestres Annaler, S. 521.
  5. De 4 Mestres Annaler, S. 525.
  6. Tighernach, S. 266. De 4 Mestres Annaler, S. 526.
  7. Ulster-Annalerne, hos O’Connor IV. S. 288–291. Tighernach, sammesteds II. S. 266, 267. De 4 Mestres Annaler, S. 525, 526. Ulster-Annalerne angive urigtigt, ved 993 eller 994, at Sigtrygg Olafssøn blev dræbt; de om-