skab Striden med Kong Ivar af Limerick, der dog strax efter (970) optræder som Mathgamna’s Forbundne mod Muircertach Mac Finn, Kongen af Leinster, Gormlaths Fader[1]. Venskabet varede ellers ikke længe, da Ivar, som vi have seet, i 974 holdtes fangen paa Inniscathaig, hvorfra Malt Haraldssøn befriede ham[2]. Et Par Aar efter blev Mathgamna svigagtigt fangen og dræbt, og Brian blev nu Konge over hele Munster. Hans første Foretagende var hiint Tog til Inniscathaig, som han indtog, efter at have fældt Makk Haraldssøn. Der omtales endnu et Par Slag, hvori han skal have overvundet Nordmændene saavel fra Limerick, som fra Waterford (978 og 979)[3]. Han var nu lige saa mægtig som Mælsechnail selv, og det er derfor ikke at undres over, at de bleve skinsyge paa hinanden og at der omsider udbrød en mangeaarig Tvist, der endte med at Mælsechnail erkjendte Brians Herredømme. Imidlertid benyttede Mælsechnail sig heldigt af Omstændighederne til endnu mere at gjøre sig Nordmændene i Dublin afhængige. Mælsechnails Moder Dunlath havde ogsaa været gift med Olaf Gudrødssøn, den mellem 961 og 969 afdøde Konge i Dublin, og havde med ham haft en Søn, der i de irske Annaler kaldes Gluniaran eller Jernknæet: hans rette nordiske Navn kjendes ikke[4]. Denne Gluniaran, Mælsechnails Halvbroder, besteg efter Olaf Kvarans Død den norske Kongetrone i Dublin, og viste sig siden som hans tro Hjelper; der er derfor neppe nogen Tvivl om, at Mælsechnail har hjulpet ham til hans Ophøjelse,,og at han til Gjengjeld har hyldet Mælsechnail som sin Overherre. Olaf Kvarans mindreaarige Søn Sigtrygg, maaske den eneste af hans Sønner, som nu var i Live, har vel maattet redde sig ved Flugten. Mælsechnail og Gluniaran nævnes som Krigsfæller i et Slag mod en Underkonge ved Navn Dufnjall, der understøttedes af Ivar, Konge i Waterford, hvis
- ↑ De fire Mestres Annaler, O’Connor II. S. 498.
- ↑ De fire Mestres Annaler, S. 504. Innisfallens Annaler S. 44.
- ↑ Innisfallens Annaler, S. 46, 47. De fire Mestres Annaler, S. 506.
- ↑ Denne Gluniaran antages af enkelte senere Historieskrivere for at have været Olaf Kvarans Søn. Men dette er aabenbart fejlagtigt, da det, af hvad der saavel før som senere fortælles, er klart nok, at han maa have været en Søn af den forhen omtalte Olaf Gudrødssøn. Man ser nemlig, at Olaf Gudrødssøn og Olaf Kvaran repræsenterede to forskjellige Partier; hvert af disse havde ogsaa sit tilsvarende blandt de irske Familier, der stredes om Magten. Olaf Kvaran støttedes, som vi have seet, af det Congelachske, der endog var besvogret med ham, men bekæmpedes derimod af Mælsechnails, eller det njallske, der altsaa, naar det skulde være besvogret med en Olaf, maa have været det med Olaf Gudrødssøn. Heller ikke nævnes det nogensteds, at Olaf Kvaran skulde have været Mælsechnails Stiffader. Derimod var det i sin Orden, at Brian, Mælfechnails Fiende, siden besvogrede sig med Olaf Kvarans Æt ved at egte hans Enke Gormlath.
