dene maatte derved – og det bestyrkes af udtrykkelige Angivelser – blive umistelige for Irerne, hvor meget end disse hadede dem. Nordmændene vare ogsaa langt bedre klædte og bevæbnede, end Irerne[1]. Disses Sverd vare svage i Sammenligning med Nordmændenes; deres Spyd (Sparther) vare vel neppe bedre; de gik halvnøgne i Kampen, kun med det ene Been bedækket; lige over for Nordmændenes brynjeklædte Skarer kunne de neppe have seet bedre ud, end som Amerikas Vilde lige overfor de første europæiske Indvandrere, og ligesom hine maa de alene ved Anvendelse af List og ved Overlegenhed i Masse-Antal kunne have tilkæmpet sig større Fordele over de stridbare Fremmede, hvilke saaledes vel heller ikke have betragtet dem som saa farlige Fiender, at de derfor selv altid skulde behøve at være paa deres Post og undgaa indbyrdes Stridigheder, lige saa lidet som Spanierne i Amerika afholdt sig fra indbyrdes Tvist lige over for Mexikanernes og Peruanernes uoverseelige Masser. Dertil kom, at Irerne selv vare ligesaa uenige indbyrdes og ofte toge deres Tilflugt til Nordmændene. Hvorledes Olaf Kvaran søgte at komme i Besiddelse af Dublin, er nys omtalt. Han stod, som vi have seet, i nøje Forbindelse med den irske Overkonge Congelach, der endog skal have været gift med hans Datter Ragnhild[2]. Godfred eller Gudrød Sigtryggssøn, uvist om en Broder af Olaf Kvaran, herskede paa den Tid i Dublin, og uagtet han blev fordreven i 950 efter et blodigt Slag, hvori 8000 af hans Mænd skulle være faldne, mod den til Overkonge udseede Ruaidri (der dog selv faldt i Slaget), kom han dog strax efter igjen, plyndrede Klostrene i Kells, Downpatrick, Ardbrechan o. fl., og herjede Staden Kells, hvor han tog over 3000 Mand til Fange og gjorde et rigt Bytte af Heste, Kvæg, Guld og Sølv[3]. Kort efter faldt han i et Slag[4], og esterfulgtes af sin Søn Olaf. Det var ham, der i Forbindelse med Leinsterboerne overvandt og fældte Olaf Kvarans Ven og Svigersøn Congelach i et Slag ved Taiggurain 956[5]. Olaf Gudrødssøn nævnes endnu i 962, da han fordrev Olaf Kvarans Søn Sigtrygg fra den østlige Deel af Landet, medens Sigtryggs Stalbroder Lagman, der var dra-
- ↑ Se herom Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i Engl., Skotl. og Irland, S. 408.
- ↑ Worsaae, l. c. S. 398. Hun kaldes „Radhnalt“, men da dh og gh i Irsk har samme Udtale og ofte forvexles i Irsk, saa er det klart, at Navnet er Raghnalt, Ragnhild.
- ↑ Ulster-Annalerne hos O’Connor, S. 269, 270.
- ↑ Innisfallens Annaler, hos O’Connor II. S. 42.
- ↑ Ulster-Annalerne, sammesteds IV. S. 273. De 4 Mestres Annaler, sammesteds III. S. 485.
