nødvendigviis maa antage dem for een og samme Person, og da vore egne Sagaer berette, at hans Søn og Efterfølger hed Sigtrygg, kunne vi efter det hos vore Forfædre saa sædvanlige Opkaldelsessystem temmelig sikkert slutte os til, at hans Fader har ført samme Navn som Sønnen. Olafs Hovedbestræbelse synes at have været at vinde det Rige i Dublin tilbage, hvorfra hans Fader var fordreven. Vi have allerede seet, hvorledes Olaf, efter anden Gang at være fordreven fra Northumberland 944[1], forbandt sig med den irske Konge Congelach, og, understøttet af ham, opkastede sig til Konge i Dublin (945); men, som vi erfare, kun for en kort Tid, da han ej længe efter paany optræder som Congelachs Forbundne mod Nordmændene i Dublin[2] og i Aaret 948 forsøgte paa at sætte sig fast i Northumberland, hvorved han endog, som det synes, understøttedes af Kong Eadred, men desuagtet blev fordreven af Northumbrerne, der foretrak Erik Blødøxe[3]. Det lader nu til at han har opgivet Fordringerne paa Northumberland, men indskrænket sine Krigsforetagender til Irland. I Aaret 953 gjenfinde vi ham, herjende paa Nordkysten af Irland og de nærliggende Øer i Forbindelse med Kongen af Leinster[4]. Det lykkedes ham imidlertid endnu ikke at sætte sig i Besiddelse af Dublin, hvor Gudrød Sigtryggssøn og dennes Søn Olaf herskede, af hvilke den sidste fældte Olaf Kvarans Ven Congelach, Irlands Overkonge, i et betydeligt Slag[5]. Sit egentlige Tilhold synes Olaf Kvaran i denne Tid at have haft paa Syderøerne, hvorfra hans Søn Sigtrygg i Forbindelse med en anden Høvding ved Navn Lagman i Aaaret 962 kom med en Flaade til Irland og herjede dets Kyster, indtil endelig Lagman led et Nederlag i Munster, og Sigtrygg blev fordreven fra Landet af Olaf Gudrødssøn i Dublin, dog først efterat have erhvervet meget Bytte[6]. Et Par Aar senere blev Olaf Karan selv slagen af Indbyggerne af Ossory ti Syd-Irland), hvor han altsaa maa have herjet. Imidlertid finde vi ham i Aaret 970 som Herre i Dublin, hvilket han maaske allerede var i Aaret 969, da vi læse at Staden Kells i Meath herjedes af hans Søn i dette Aar, af ham selv i det følgende[7]. Fra denne Tid af synes han ikke at have haft noget med
- ↑ Se ovf. 1ste B. S. 702.
- ↑ Tighernach, hos O’Connor II. S. 267.
- ↑ Se ovf. 1ste B. S. 729.
- ↑ De 4 Mestres Annaler, hos O’Connor III. S. 482.
- ↑ Ulster-Annalerne, hos O’Connor, IV. S. 273. De fire Mestres Annaler, O’Connor III. S. 484, 485.
- ↑ De fire Mestres Annaler, hos O’Connor III. S. 490.
- ↑ Ulster-Annalerne, hos O’Connor III. S. 278.
