deres Herredømme, om de end ikke paa en Stund gjorde saa hyppige Tog derhen, som fordum. Men deres Magt var nu engang, som det synes, vel befæstet. At saavel Sigurd Jarl paa Orknø, som Haakon Jarl selv lode oppebære Skat af Syderøerne, er allerede viist[1]. Den svderøiske Jarl, der betalte Skat til Sigurd Jarl og siden egtede hans Syster, kaldtes, som vi have seet, i vore Sagaer Gille; dette Navn[2] viser, at han neppe var af norsk Herkomst, men derimod en indfød Høvding, der havde sluttet sig til Sigurd. Han boede paa Øen Koln, sandsynligviis det nuværende Colonsay (Kolns-ey)[3]. Men allerede paa denne Tid, ja før, omtales uafhængige norske Konger over Syderøerne og Man, altsaa vel fornemmelig over de sydligere Dele af den vidt spredte Ø-Række ved Skotlands Vestkyst, fra hvilke de ogsaa lejlighedsviis gjorde Tog til Irland og det vestlige England. En saadan Konge var ganske vist den forhen omtalte Olaf Sigtryggssøn, der efter at være fordreven fra Northumberland[4] flygtede til Irland, men siden tyede til Skotland, egtede Kong Constantins Datter, og gjorde i Forening med ham og andre Fyrster hiint Tog til Northumberland, der endtes med Nederlaget ved Brunanburg 938[5]. Uagtet det ingensteds udtrykkeligt siges i Oldskrifterne, kan der dog neppe være nogen Tvivl om at han er den Olaf Kvaran, der saa ofte omtales paa denne Tid, baade i vore Sagaer og i Englands og Irlands Annaler, snart som Konge i Northumberland, snart som Vikingehøvding i det nordlige Irland, og endelig som Konge i Dublin. Thi i de irske Annaler nævnes snart „Olaf Kvaran“ snart „Olaf Sigtryggssøn“, saaledes i Fleng, at man
- ↑ Se ovf. S. 136.
- ↑ Navnet er aabenbart ufuldendt, thi Gille, egentlig Giolla, betyder paa Irsk en Tjener, og bruges som Navn kun sammensat med hellige Navne, som Gillechrist, ɔ: Christi Tjener, Gilpatrik ɔ: St. Patriks Tjener, Gillebrigid, Gilbrigd, ɔ: St. Brigidas Tjener o. s. v. Nu finde vi den norske Konge Harald Gille, hvis egentlige Navn var Gillechrist, dog kun kaldet Gille, og en lignende Udeladelse maa da vel og have fundet Sted ved „Gille“ Jarls Navn.
- ↑ Det kunde maaske ogsaa være Coll, skjønt dette ligger noget vel afsides til at kunne antages for Jarlesæde, medens derimod Colonsay ligger langt nærmere ved Fastlandet, i et Slags central Stilling, og desuden ganske tæt ved Oransay, der skal indeholde en af de ældste Kirker paa den hele Øgruppe.
- ↑ Se ovf. 1ste B. S. 700.
- ↑ Se ovf. 1ste B. S. 701–703.
S. 106 Note) udviklede bliver urigtigt, da Styrbjørns Død neppe indtraf før 983. Den indbyrdes Harmoni mellem de forskjellige Angivelser, der indtræder, naar man sætter det sidste Slag med Gudrød til 989, tjener i høj Grad til at bestyrke den allerede ovenfor opstillede Tidsregning. Om Gudrød se forresten strax nedenfor, S. 200, 201.
