Denne siden er korrekturlest
196
Haakon Jarl.
Kaare egtede Njaals Datter, og siden blev uadskillelig fra sine Svogre, saa længe de levede, ligesom han og, hvad vi senere ville erfare, hevnede deres Død[1].
21. Begivenheder paa Syderøerne og Irland.
Ved at omtale disse Begivenheder komme vi atter tilbage til Vesterhavets Lande og Øer, hvor, som vi se, Nordmændene fremdeles vedligeholdt
- ↑ Njaals S. Cap. 90, 91. Ved Tidsregningen i disse Begivenheder møder der den Vanskelighed, at Nj. Saga Cap. 84, 85, 86 og 87 nævne tre Vintre som forløbne mellem den Sommer, Njaalssønnerne forlode Island og den Sommer, de kom til Throndhjem, medens den i Cap. 83 for Thraains Vedkommende kun synes at nævne to Vintre mellem hans Rejse fra Island og hans Hjemreise, uagtet det dog udtrykkeligt heder, at han forlod Landet samme Sommer som Kolskegg og Njaals Sønner, og rejste hjem igjen faa Dage efter at Njaalssønnerne vare komne til Throndhjem. Man maa derfor antage at han har opholdt sig en Sommer hos Jarlen, uden at udføre Bedrifter, Sagaskriveren fandt værd at optegne, thi Njaalssønnernes Krigsbedrifter for hver af de to Somre mellem hine tre Vintre ere saa nøjagtigt optegnede, at man ej vel kan sløjfe nogen af dem. En anden Vanskelighed møder derved, at de islandske Annaler, dog kun en enkelt Kodex, henføre Gunnars Drab til 994. Urigtigheden deraf indlyser allerede af hvad der ovenfor (S. 135, Not. 4) er anført, thi da Njaalssønnerne først kom hjem fire Aar efter hans Drab, altsaa, efter Annalernes Beregning, 998, og der endnu hengik et Par Aar indtil Thraains Drab, vilde Høskuld Thraainssøn ikke, da dette skede, længer kunne have været nogen Dreng. Det maa desuden erindres, at Kolskegg samme Aar, Gunnar blev dræbt, besøgte Sven Tjugeskegg i Danmark, men denne var ifølge de paalidelige engelske Beretninger da i England. Heldigviis give de irske Krøniker os en nogenlunde sikker Vejledning. Ifølge disse (fornemmelig Tighernach, hos O’Connor, II p. 267) blev Gudrød, Kongen af Man, dræbt 989. Njaalssønnernes sidste Kamp med ham maa altsaa have fundet Sted enten i eller før dette Aar, Nei erfare vi af Sagaen, at Kolskegg, Thraain og Njaalssønnerne i een og samme Sommer, hvilken vi ville kalde A, forlode Island; i det næste Aar (B) kom Kolskegg til Kong Sven, blev Gunnar dræbt, og deeltoge Njaalssønnerne i Kampen ved Dangalsnipen. Aaret derpaa (C) herjede de sammen med Kaare og kæmpede første Gang med Kong Gudrød. Det følgende (D) begave de sig til Norge og bestode deres Æventyr med Haakon Jarl. Aaret efter (E) kæmpede de anden Gang med Kong Gudrød, og endelig det følgende (F) droge de hjem til Island. Sættes nu Gunnars Dødsaar, B, til 994, maatte allerede den første Kamp med Gudrød (C) sættes 995, 6 Aar efter hans Fald. Men lade vi derimod Njaalssønnerne anden Gang kæmpe med Gudrød 989, hvilket Aar altsaa bliver E, da kommer Alt til at passe. Aaret A for Bortrejsen fra Island bliver da 985, Gunnars (B) Død, Kolskeggs Besøg hos Sven og Slaget ved Dungalsnipen 986, C 987 og D 988. Vi kunne ej sætte E til 988, thi da vilde Kolskeggs Besøg hos Sven Tjugeskegg (B) blive 985, hvorved Harald Gormssøns Død vilde falde i dette Aar og Styrbjørns endnu tidligere, hvilket efter det forhen (især
