Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

det uimodsigeligste Vidnesbyrd om Rigtigheden af Dudos Beretning Men ikke at tale om, at Angivelsen selv allerede nævner 50 Aar og saaledes røber, at den i alle Fald maa være nedskreven 50 Aar efter 876, og følgelig ej kan være samtidig, mangler den desuden i alle Haandskrifter, undtagen de to sidstnævnte, der ere fra det 12te Aarhundrede, og ikke ældre, men snarere yngre, end Florents af Worcester og Henrik af Huntingdon. Den har saaledes aldeles intet Værd som authentisk eller samtidig med Begivenheden. Undersøge vi nu, i hvad Forhold den staar til de øvrige engelske Annalister, der have benyttet Chron. Sax.; da finde vi,at den ej oprindeligt forekommer i det ældste Haandskrift af den med Rolf og Ælfred selv samtidige Assers Biographi af den sidstnævnte Konge, men derimod er tilføjet med en senere Haand, og med Tillæg: om denne „Rollo“ see mere i Annalerne“. Her sigtes til de saakaldte asserske Annaler, hvor vistnok ogsaa Beretningen staar, men endog med Tilføjelse af et Uddrag af Dudos Fortælling om Rolfs Drøm og om hans videre Bedrifter. Hos Ædhelred forekommer den ej. Derimod heder det hos Florents ved 876: Rolle cum suis Normanniam penetravit XV. Kal. Decbr., og hos Henrik af Huntingdon: Hoc anno Rollo cum suis Normanniam venit. Hiin med Datum ledsagede Angivelse har ogsaa den med Florents omtrent samtidige, af Fødsel engelske, men med Hensyn til Dannelse nordmanniske Forfatter Ordrik, om hvilken jeg i næste Bind kommer til at handle nærmere. Her viser det sig tydeligt, at de nordmanniske Forfattere have været de engelske Annalisters Kilder, og at altsaa hiin Notits i Chron. Saxonicum ligeledes er laant fra dem. Endog Formen „Rodla“, en Efterligning af „Rollo“, viser dens ikke-engelske Oprindelse. Det vil følgelig heraf sees, at Chron. Saxonicum, hvor ypperlige Oplysninger det end giver, dog, benyttet uden den tilbørlige Forsigtighed, kan vildlede i Stedet for at lede paa ret Vej.

De nordmanniske Forfattere, Dudo og Viljam af Jumiéges, som jeg allerede i Fortalen til 1ste Bind har omtalt, blive tilligemed Henrik af Huntingdon og maaskee andre samtidige engelske Annalister af en særegen Betydning for os, for saa vidt der i det mindste er Sandsynlighed for, at Saxo middelbart har benyttet dem; hvad Dudo angaar, da nævner han ham endog udtrykkeligt, skjønt han rigtignok, forvexlende de to, Englands Konge i Frankrige paa hans Tid tilhørende Hovedlen, Nordmandie og Aquitanien, kalder Dudo en aquitanisk Forfatter[1]. Angaaende Beviserne for den Formodning, at Saxo sandsynligviis har kjendt og benyttet Henrik af Huntingdon e. a. d., maa jeg henvise til en af mig i Langes Tidsskrift V. S. 46 indførte Afhandling om den foregivne Kong Frode i Jylland paa Harald Blaatands Tid. Jeg

  1. Se Saxo, 1 B. S. 21.