denfor S. 733-735); om hvorledes Knut forjog Kong Olaf i 1028; om hans Rejse til Rom i 1031: Notitser, af hvilke flere findes deels hos Florents af Worcester, der, som jeg i Fortalen til første Bind har nævnt, døde i 1118, og saaledes bliver at ansee som meget ældre end hine Codices, deels (f. Ex. om Slaget i Helgeaa 1025 m. m.) først hos Henrik af Huntingdon, der skrev e. 1150. Her bliver det næsten sandsynligere, at disse Haandskrifter have laant fra Florents og Henrik, end omvendt, og Notitserne selv have derfor aldeles ikke Samtidighedens Fortrin, men deres Værd kan alene bedømmes efter den Maalestok, der lægges til Grund for Bedømmelsen af Florents, Henriks og andre med dem samtidige Annalisters Troværdighed. Det forholder sig aabenbart med disse Annalister, som med den samtidige nordmanniske Forfatter Viljam af Jumiéges, at de paa en eller anden Maade maa have faaet deres Kundskab om Begivenhederne under Danevældet supplerede med Efterretninger fra Danmark selv, eller i det mindste fra Norden: navnlig sporer man i Beretningen om det i 1025 forefaldne Helgeaa-Slag, om hvilket jeg nedenfor (S. 734) har fremsat den Formodning, at det maaskee torde være forskjelligt fra det i 1027, umiskjendelig en vis Overeensstemmelse med Saxo, eller den af denne fulgte Kilde; ligesom ogsaa de noget forlængede Notitser om Olaf den hellige bære Præg af at være paavirkede af de om ham allerede mod Slutningen af det 11te Aarhundrede gængse Legender. Beretningen om Olafs Fordrivelse ved Knut 1028–30, og om dennes Udenlandsrejse 1031, findes og i den ovennævnte tredie Codex, men det er saa langt fra, at man heraf kan slutte til Beretningernes Ælde, at deres Tilværelse i Haandskriftet tvertimod er en af Bevisgrundene for at denne Deel deraf ikke er ældre end det 12te Aarhundrede. Af desto mere Vegt ere derimod de faa Angivelser, der findes i det fjerde, for Knytlingetiden det ældste, Haandskrift. Det er saaledes fuldkommen afgjørende, naar dette ved 1028 omtaler Knuts Tog til Norge med 50 Skibe, naar den henfører Olaf den helliges Død til 1030, og Haakon Jarls til samme Aar, men noget tidligere; og det indeholder maaskee det ældste udenlandske Vidnesbyrd, man kjender, om Olafs Hellighed, idet det efter at have omtalt hans Død tilføjer: „og var siden hellig“; thi denne Tilføjelse maa skrive sig fra Aaret 1046 eller de nærmest paafølgende, altsaa endnu ikke 20 Aar efter hans Død. Hvor man kunde blive vildledet, om man antog alle Notitser i hvilkensomhelst Codex af Chron. Saxonicum for paalidelige, og ikke gjorde Forskjel paa dem efter de Codices, hvor de findes, derpaa indeholder det tidligere (I. 669) omtalte Udsagn om Gange-Rolfs første Ankomst til Frankrige et godt Beviis. Der staar i Udgaverne blandt Angivelserne for 876: „I dette Aar gjennemfor Rodla Nordmandie med sin Hær, og herskede 50 Vintre“. Kunde denne Angivelse antages for samtidig, da var det jo
