da den to Gange indfører Notitser fra disse Aar[1]. Den tredie Codex er skreven med een Haand til 1016, siden, indtil 1076, hvor den ophører, med flere; den kan altsaa ansees for at meddele samtidige Efterretninger omtrent fra 986 eller 976; imidlertid synes det, af Sproget og andre Omstændigheder at dømme, som om Tilføjelserne efter 1016 ikke ere indtegnede Aar for Aar, men derimod neppe førend i det 12te Aarhundrede, hvorved deres Paalidelighed bliver mindre. Den fjerde Codex er skreven med een og samme Haand indtil 1046, hvoraf man altsaa kan slutte, at de omtrent fra 1016 til 1046 indtegnede Notitser ere skrevne af en med Begivenhederne selv samtidig Mand. Siden efter forekomme forskjellige Hænder, indtil 1056, hvor den egentlig ophører, men en Haand fra det 12te Aarhundrede har siden tilføjet en Deel Notitser om Slaget ved Stanfordbridge 1066[2]. Af den Omstændighed, at de to ældste Haandskrifter saa godt som intet indeholdende fra Kong Knuts og hans Sønners Tid, medens Notitserne derom i den tredie ere øjensynligt yngre end i den sidst omtalte fjerde, har jeg taget Anledning til, for Knytlinge-Periodens Vedkommende at kalde denne sidstnævnte Codex „den ældste“, thi hvad den indeholder derom er unegteligt det ældste man har, og det eneste, som er samtidigt med Begivenhederne selv: dens Notitser ere saaledes for denne Periode, hvis Tidsregning frembyder saa mange Vanskeligheder, af den største Vigtighed. Den femte Codex, med en Haand fra 11te Aarhundrede, blev allerede i 1644 aftrykt af Wheloe, der paa den Maade fik sin Udgave af Chron. Saxon. istand; en Ildebrand har senere fortæret den, paa tre Blade nær; men af Wheloes Udgave seer man, at den ej naaede længer end til 1001, og den afgiver saaledes ingen Oplysning med Hensyn til den for os vigtigste Tid, nemlig Danekongernes Herskerperiode[3]. Endelig ere der to yngre Haandskrifter, af hvilke det ene er skrevet med een Haand lige til 1122, og saaledes ikke ældre end denne forholdsviis sildige Tid, det andet, ledsaget af en latinsk Oversættelse, er ligeledes skrevet med een Haand fra 12te Aarhundrede, og meget skjødesløst behandlet[4]. Disse to yngste Haandskrifter have for Knuts og hans Sønners Tid meget, der ikke findes i hiint, som jeg ovenfor har kaldt det ældste, f. Ex. om Knuts Rejse til Danmark og Slaget i Helgeaa 1025 (se ne-
- ↑ Codex i det cottonske Bibl. i British Museum, Tiberius A. VI.; kaldes i Mon. hist. Brit. B.; i Ingrams Udgave C. T. B. 1.
- ↑ Denne Codex i den cottonske Samling i Brit. Museum, har Signaturen „Tiberius B. I“; i Mon. hist. Brit. kaldes den C. hos Ingram C. T. B. 1.
- ↑ Dets Signatur er „Cottonske Samling Otho B. XI. 2, i Mon. hist. Brit. er det betegnet G.
- ↑ Deres Signatur er a) Mscr. Bodley Laud. 636 (forhen 50), og b) Cottonske Sml. Domitian A. VIII 2. I Mon. hist. Brit. ere de betegnede E. og F., i Ingrams Udgave. Laud. og C. Dom. A. VIII.
