ordne Boet efter Broderen, men nu flyttede hjem til Helgafell. Før Afrejsen lykkedes det Børk at aflokke hende Betydningen af Gisles Vise, og han besluttede strax at sagsøge ham paa Thorsnesthing. Thorkell advarede sin Broder, men var ej at formaa til at yde ham nogen egentlig Hjelp, og da ligeledes andre mægtige Venner unddroge ham deres Beskyttelse – man saa heri Følgerne af Seid, som hans Fiender havde ladet anstille – blev han dømt fredløs paa Thinget, og maatte nu søge sin Frelse paa Steder og i hemmelige Smuthul, ledsaget af sin tro Hustru Aud, indtil endelig Børks Frænde Eyjulf den graa efter flere forgjæves Forsøg fik ham dræbt (982), 18 Aar efter Thorgrims Død. Hans Enke Aud og Vesteins Hustru Gunnhild forlode Landet, antoge Christendommen i Heidaby i Danmark, droge derfor sydefter, og kom ikke tilbage. Vesteins Søn Berg dræbte siden Thorkell Surssøn, men skal selv senere være bleven dræbt i Norge af Gisles og Thorkells tredie Broder Are, som var bleven tilbage der[1].
Thorgrims Søn var imidlertid voxet til. Formedelst hans Urolighed kaldte man ham først Snerre[2], siden Snorre, og under dette Navn er han bleven meest bekjendt. Han opfostredes hos sin Frænde Thorbrand i Alstafjord med dennes Sønner. I Følge med et Par af disse gjorde han om Høsten 981 en Rejse til Norge, hvor han fandt en venskabelig Modtagelse hos den unge mægtige Erling Skjalgssøn paa Sole[3]. Næste Høst vendte han tilbage igjen, den samme, i Løbet af hvilken hans Morbroder Gisle Surssøn blev dræbt. Eyjulf, hans Banemand, indfandt sig strax efter med flere Folk hos Børk, for at fortælle ham, hvorledes Alt var tilgaaet. Børk blev glad derover, men Snorre og Thordis toge sig nær deraf. Børk bad hende beverte de Fremmede vel, men hun sagde at Grød var godt nok for dem. Om Aftenen, da hun bar Maden ind, lod hun Skeerne falde. Idet hint bøjede sig ned for at samle dem op, greb
- ↑ Se Gille Surssøns Saga, jevnfør Eyrbyggjasaga Cap. 12. Tidsangivelserne i begge Sagaer ere noget afvigende. Eyrbyggjasaga, der nøje gjør Regnskab for Snorre Godes Liv, siger udtrykkeligt at han var 13 Aar gl., da han rejste til Norge (973), at han opholdt sig der en Vinter, og kom tilbage næste Sommer (979), samt at Gisle endnu samme Høst blev dræbt. Altsaa skulde der kun være hengaaet 15 Aar efter Thorgrims Drab. Gisle Surssøns Saga (S. 126) lader Gisle derimod tilbringe 18 Aar i Fredløshed; hans Drab skulde saaledes falde 982. At denne Beregningsmaade maaske er den rigtigste, vil nedenfor sees. – Beskrivelsen af Gisles Æventyr under hans Fredløshed, hans Hustrues Troskab, og hans egen Snarraadighed hører til noget af det bedste, Saga-Literaturen indeholder. Sagaen fortæller, at Berg Vesteinssøn blev dræbt i en By i Norge, det maa enten have været Tunsberg eller Konghelle.
- ↑ Snerrinn kaldtes en trættekjær Mand.
- ↑ Eyrbyggjasaga Cap. 13.
