hun allerede voldt sine to første Mænds Død[1]. Tredie Gang bedaarede hun den ædle Gunnar Haamundssøn paa Lidarende i Fljotslid, sydligst paa Island, som egtede hende, men til sin egen Skade, saaledes som det nedenfor skal fortælles[2].
Thorgrim Thørsnesgode havde, saaledes som det ovenfor er berettet, bosat sig paa Søbool forat være i Nærheden af sine Svogre, Thorkell og Gisle, og levede i det inderligste Venskab med dem og Gisles Svoger Vestein, indtil hiin uheldige Dag, da Gisle faldt paa at de skulde stifte Fostbroderskab med hinanden, men Thorgrim vægrede at forbinde sig med Vestein, og Giske til Gjengjeld unddrog sig fra at forbinde sig med Thorgrim[3]. Derved splittedes Venskabet, just som det skulde befæstes. Kort efter rejste Gisle og Vestein udenlands, og skiltes ad i Danmark, da Vestein vilde drage til England. Før Afskeden smedede Gisle en Pening, der bestod af to Dele, som nøje passede sammen; den ene Deel gav han Vestein, den anden beholdt han selv, for at de kunde bruge dem som Jerteiner i vigtige Anledninger[4]. Han vendte selv over Norge tilbage til Island. Kort efter hans Hjemkomst fik hans Broder Thorkell tilfældigviis høre en Samtale mellem sin Kone Aasgerd og Gisles Kone Aud, hvorved de i Spøg gjensidigt drillede hinanden med at de gjorde formeget af deres Svogre, Aasgerd af Vestein og Aud af Thorgrim. Thorkell raabte strax: „dette vil vorde een eller flere Mænds Bane!“ og uagtet hans Kone søgte at berolige ham, ja endog truede med Skilsmisse, hvis han gav nogen urimelig Mistanke Rum, flyttede han dog fra sin Broder til Thorgrim paa Søbool. Hvad han og Thorgrim havde i Sinde, kunde man allerede skjønne deraf, at de fik en af de bedste Smede der i Egnen til at omsmede Brudstykkerne af Sverdet Graasida til et saakaldet Maalespyd, d. e. et Spyd med Runer, hvilke man troede gjorde det sterkere og sikrere. Da Gisle ved Vintrens Begyndelse skulde holde et stort Gilde – det skulde egentlig være Vinternatsblot, men efter sit Ophold i Danmark blotede han ikke mere – fik han høre at Vestein var kommen ud, og da han med Rette frygtede for sin Broders Planer, skyndte han sig at sende ham Bud med den halve Penning som Jertein, at han ej maatte komme, førend han havde talt med
- ↑ Herom handler Njálssaga, Cap. 9–17.
- ↑ Se nedenfor, S. 186. Hallgerd var rimeligviis fød omkring 910. Hendes anden Mand var Glum, en Broder af Lovsigemanden Thorarin Ragabroder, og hendes Datter i Egteskab med ham blev omkring 980 Moder til Høskuld Thraainssøn, se ovf. S. 136. Hendes Giftermaal med Glum falder saaledes ved 936, med Gunnar ved 970. Hendes og Gunnars ældste Søn Høgne var voxen ved dennes Død 986.
- ↑ Se ovenfor, 1ste B. S. 782, 783.
- ↑ Dette foregik i Viborg, se Gisle Surssøns Saga.
