Ved Breidafjorden var især Olaf Feilans og Thorolf Morstrarskeggs Æt i Besiddelse af Magten. Om Olaf Feilans Søn Thord Gelle, og den Indflydelse, han udøvede paa Retsforfatningen, er forhen talt. Hans Sønner Thorarin Filsenne paa Hvam og Eyjolf den graa eller listige i Otradal arvede hans Besiddelser, men ikke hans Anseelse; derimod synes den største Glands i en lang Tid at have heftet ved Høskuld Dalakollssøn og hans ridderlige Søn Olaf Paa, i Særdeleshed da Thorgrim, den egentlige Thorsnesgode, af Venskab for sine Svogere Thorkell og Gisle Surssønner flyttede nord til Søbool i Dyrafjorden, saaledes som det forhen er nævnt, overladende sin Fædrenegaard Helgafell til sin mindre anseede Broder Børk den digre. Olaf Paa var, som vi have nævnt, gift med Egil Skallagrimssøns Datter, og han bosatte sig endnu i Faderens Levetid paa Hjardarholt, som han selv bebyggede med megen Pragt, og hvor han levede paa en stor Fod. Bjelkerne og Panelingen i hans Gildeskaale vare smykkede med de herligste Udskæringer, forestillende Æsernes Bedrifter. Ved hans Datters Bryllup kvad Skalden Ulf Uggesøn en heel Draapa, hvori han beskrev disse Scener; af denne Draapa, kaldet Huusdraapa, have vi endnu enkelte Levninger tilbage[1]. Uagtet Olaf Paa kun var Frillesøn, blev han dog som den irske Konges Dattersøn og sin Faders Yndlingssøn betragtet som den fornemste af sine Brødre, og det var fornemmelig ham, der efter Høskulds Død forestod det prægtige Arveøl, hvortil han paa Althinget indbød alle Godordsmænd i Landet foruden en Mængde andre Bønder, saa at Gjesternes Antal i alt var henimod tusinde[2]. Olafs Broder Thorleif forlod siden Island, og kom ikke mere tilbage, men hans Søn Bolle opfostredes hos Olaf, og mellem ham og Olafs Søn Kjartan, opkaldt efter Morfaderen, opstod der snart et fortroligt Venskab. Olafs Syster Hallgerd var en udmerket skjøn, men herskesyg og ondskabsfuld Kvinde. Allerede medens hun var halvvoxen, havde hendes Farbroder Rut ytret til hendes Fader Høskuld, engang da hun legede paa Gulvet med andre Smaapiger, at han ikke kunde skjønne, hvorfra de Tyveøjne vare komne i Ætten. Høskuld blev fornærmet derover, men Ruts Spaadom var sand[3]. Inden Hallgerd havde naaet sit 17de Aar, havde
- ↑ Disse Brudstykker findes i Skálda, og det er af dem, man kan se at Udskjæringerne maa have fremstillet Scener af Mythologien. Se især Skálda Cap. 5, hvoraf det sees, at blandt andet Balders Historie var Gjenstand for Ulf Uggesøns Kvad.
- ↑ Se Laxdølasaga Cap. 26. Da det i Njáls Saga Cap. 59 udtrykkeligt heder at Høskuld Thorarinssøn blev sad strax efter at Høskuld Dalakollssøn døde, falder dennes Død følgelig omkring 980.
- ↑ Njáls Saga, Cap. 1.
