Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/193

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
167
Fredløse paa Island. Hørd Grimkellssøn.

hos ham: dette var bekræftet med Ed paa begge Sider. Saaledes gik det hen i tre Aar, i Løbet af hvilke Hørd og Geir udførte de meest fortvivlede Heltegjerninger. Engang foreslog Hørd at de skulde tage et Skib fra nogle Kjøbmænd, der laa i Hvitaa, og saaledes se til at komme fra Landet, da han allerede længe var ked af dette uværdige Liv; men de Øvrige overstemte ham, eg han maatte blive. Omsider holdt Bønderne i Egnen et Møde for at aftale en ordentlig Angrebsplan, da Uvæsenet ej længer var at taale. I Spidsen for dem stillede sig Hørds egen Morbroder Torve Valbrandssøn og hans Svogere Illuge den røde og Indride. Det vilde dog vel neppe have lykkets dem at udrette noget mod de tapre Fredløse, hvis de ej havde brugt skammelig List, og dertil vundet Thorstein Guldknap. Denne laante dem sin Baad, i hvilken en vis Kjartan roede ud til Holmen for paa Skrømt at tilbyde de Fredløse Forlig og saaledes narre dem i Land. Da de kjendte Baaden, hindrede de ej Kjartan fra at lande. De gode Tilbud lokkede mange til at følge med, og de bleve ved Ankomsten strax dræbte, dog uden at man fra Holmen kunde se det. Saaledes gik det ogsaa anden Gang, da fulgte endog Geir med, trods Hørds Advarsel, og blev dræbt med de øvrige. Endelig kom Raden til Hørd. Han vægrede sig først ved at drage over, men Kjartan haanede ham som ræd og umandig, og dette kunde han ikke taale. Han fulgte med, og var allerede næsten kommen til Land, da han fik se Geirs Lig flydende paa Vandet; forbitret dræbte han Kjartan, men i det samme landede Baaden, og han og de Øvrige bleve bundne for at aflives. Dog rev han sig løs, snappede en Øxe fra sin Svoger Indride, og forsvarede sig en Tidlang med fortvivlet Tapperhed, indtil endelig Øxen gik af Skaftet, eg Thorstein Guldknap dræbte ham (985). Hans tro Hustru Helga, der var bleven tilbage paa Øen, svømmede om Natten til Land først med sin yngste, og siden med sin ældste Søn. Hun tog sin Tilflugt til Hørds Søster Thorbjørg, der var gift med Indride paa Thyril. Her forbleve de en Stund, og droge siden til Norge eg derfra til Gautland; en af Sønnerne, Bjørn, kom siden tilbage til Island, og dræbte mange til Hevn for sin Fader, ligesom og Thorbjørg fik dræbt flere, saa at man i alt regner at 24 Mænd faldt i Hevn for Hørd. En Deel af Hørds Bande var allerede før hans Død, paa et Tog til Fastlandet for at hente Vand, bleven afskaaren fra Stranden; nogle af dem dræbtes, men de øvrige satte til Fjelds, hvor de toge Tilhold i en Hule, forstærkedes med Flere, og fortsatte deres vante Liv, indtil Torve og et Par andre Høvdinger omsider fik dræbt de fleste af dem. Der omtales endnu en lignende Bande, de saakaldte Kropsmænd, som Torve skal have taget af Dage[1].

  1. Hørds Saga, jvfr. Landnáma I 20.