Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
153
Blundketil og Hønsethore.


Dette og lignende Exempler vise, hvor ubestemte Thinglagenes Grændser i Førstningen maa have været, og det er let at indse, hvilken Ulempe deraf maatte opstaa. Paa denne Mislighed blev der endelig raadet Bod, og Thinglagenes Grændser ordentligt bestemte, i Anledning af en stor Thingtrætte, der kort efter Kong Haakon den godes Død sandt Sted mellem den mægtige Breidfjording Thord Gelle og den lige saa mægtige Sønderlænding Odd, Tunge-Odd kaldet, fordi hans Gaard Breidavolstad i Reykjardal ved Borgarfjorden var beliggende paa den store Landtunge mellem Reykjardal og Hvitaa. Om Thord Gelle, Olaf Feilans Søn, er forhen talt[1]; Tunge-Odd var en Søn af den ovenfor[2] nævnte Anund Breidskegg, og forestod Hovet paa Hofstad i Reykjardal halvt med de saakaldte Geitlændinger, eller Grim den haaleyaskes Efterkommere. Trætten rejste sig paa følgende Maade. Den rige Blund-Ketil (eller som nogle kalde ham, Thorkell Blundketilssøn) boede i Ørnulfsdal, hvor hans Farfader, Ketil Blund, havde faaet Land af Grim den haaleygske; Blundketils Moder var en Syster af Egil Skallagrimssøn. Blundketil havde ikke færre end 30 Lejlændinger, for hvis Bedste han sørgede til deres fuldkomne Tilfredshed. Sommeren 961 slog Græsset fejl. Han traf desaarsag Foranstaltninger til at forebygge Fodermangel, idet han bød sine Lejlændinger at yde ham Afgift i Hø, og bestemte hvor mange Nød enhver af dem skulde slagte til Vinteren. Denne Bestemmelse blev dog ikke tilbørligt overholdt, og der opstod Mangel. I deres Nød henvendte Lejlændingerne sig til ham, og han hjalp dem, saa længe han havde noget at give dem, men da hans Forraad slap, vidste han ikke bedre Raad end at ty til en rig Penge- og Kornpuger i Nærheden, ved Navn Thore, sædvanligviis kaldet Hønse-Thore, fordi han paa en af sine hyppige Handelsrejser mellem Herederne havde haft Høns med sig: han var af ringe Æt, men havde ved at drage som Handelsmand fra Hered til Hered erhvervet mange Penge. Hønsethore sagde at han ikke havde noget Hø at sælge, men en Dreng ved Navn Helge, som Thore havde taget til Opfostring, for derved at skaffe sig Beskyttelse af hans mægtige Fader Arngrim Gode, fortalte, at der var Hø i Overflod, og Blundketil fornyede derfor sin Anmodning, ja bød endog Gaver til. Da Thore desuagtet fremdeles viste sig tver, tog Blundketil i sin Nød noget Hø med Magt, og lagde Betalingen derfor efter sig. Den ondskabsfulde Thore klagede over denne Fremfærd, som han kaldte Ran, først til Arngrim Gode, derpaa til Tunge-Odd, men da Helge underrettede dem om Sagens rette Sammenhæng, viste de ham bort. Endelig fik han ved Løftet om sin halve Formue Thorvald, Tange-Odds Søn, til at staa ham bi. Thorvald fulgte ham med 30 Mand, hvoriblandt Arngrim, til Blundketils Gaard, og

  1. Se ovf. 1ste B. S. 781.
  2. 1ste B. S. 549.